Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

- Vi sætter rammerne, familien laver arbejdet

- Erfaring viser, at de planer, som netværket selv laver, holder meget bedre end de planer, jeg laver som ?kommunedame?, simpelt hen fordi det er deres egne. Egentlig er det meget simpelt, det her. Men som socialrådgiver er man uddannet til at sidde for bordenden og bestemme, så er det sin sag pludselig at sige, at nu er det familien, der bestemmer, siger Lis Helbo.

- Vi sætter rammerne, familien laver arbejdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - Når der laves en familierådslagning er samordneren den, der sikrer rammerne.

Men arbejdet med at finde løsninger, står familien og netværket for.

- Til rådslagningen har familien sit eget private rum, hvor den kan snakke sammen og træffe beslutninger ud fra de rammer, der er sat. Det er dem, der kender den unge bedst, og det er dem, der kan lave de allerbedste løsninger. Har man selv peget på en løsning, er man også mere motiveret til at udføre den. Det handler om at sætte familiens ressourcer i spil og give familierne ansvar, forklarer Lis Helbo, socialrådgiver og konsulent, som står i spidsen for rådslagningerne hos Bo Trivsel.

Der er altid et netværk

Hovedpersonen i rådslagningen sætter sammen med Lis Helbo målet for familierådslagningen.

Herefter hviler forarbejdet på samordnerens skuldre. Inden familierådslagningen snakker med hun med den unge og hører, hvem han eller hun vil have med til rådslagningen.

- Nogle gange siger de, at de ikke har noget netværk. Men der er altid et netværk. Og så begynder vi f.eks. at spørge, hvem de holder jul og fødselsdag sammen med, fortæller samordnerne Kirsten Engstrøm og Solvejg Eeg Davies sammen med og Lis Helbo. Den unge vælger også, hvad der skal serveres ved familierådslagning.

- Og vi går meget langt for at følge barnets ønske.

Barnet eller den unge vælger også en bisidder blandt deltagerne. Han eller hun skal sikre, at hovedpersonen bliver hørt, og nogle gange også være talerør for hovedpersonen. Desuden vælges en ordstyrer og referent. Herefter tager samordneren kontakt til hver enkelt, besøger dem og snakker om konceptet. Rammerne ridses op. Bl.a. at der ikke tales om fortiden.

- På dagen er vi de gode værtinder, fortæller de to.

Kommer med en plan

Samordneren byder velkommen, og forlader så rummet. Nu er det netværket, der skal arbejde.

- Typisk går der lige en halv times tid, så bliver der grinet. Og så ved vi, at nu kører det. Er det mindre børn, er det også efter den forløsning, at de måske lige forlader rummet og kommer ud og snakker lidt med samordneren, mens de voksne arbejder videre, fortæller Kirsten Engstrøm.

En referent sørger for, at der at oplistet konkrete løsninger med navn på, hvem der gør hvad.

Nogle gange skal der flere rådslagninger til, andre gange kan en enkelt opfølgning være nok.