Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

- Man slipper nok aldrig med af med angsten for at dø

40-årige Martin Pedersen fra Horsens er i dag rask, men i november sidste år fik han konstateret testikelkræft og har været igennem et hårdt forløb med flere operationer og en opslidende kemokur. Han deltager for første gang i Stafet for Livet. Både som fighter, men også for at støtte op om gode venner, der har dannet Team Felix. Felix døde af kræft bare fire år gammel. Foto Michael Svenningsen

- Man slipper nok aldrig med af med angsten for at dø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den fjerde udgave af Stafet for Livet i Horsens blev fredag kl. 16 skudt i gang. Det skete med en æresrunde fra 119 fightere, der alle har eller har kræft helt inde på livet.

Horsens: Fredag aften, nat og lørdag formiddag står i kræftens tegn, når 1285 deltagere fordelt på 26 hold vier et døgn til Stafet for Livet i Horsens.

Stafetten samler ind til Kræftens Bekæmpelse og blev åbnet fredag kl. 16 ved Anya Wissendorff, der står i spidsen for den lokale udgave af stafetten.

- Det er ikke en trist sørgemarch for dem, vi har mistet, men en fejring af livet i fællesskab, lød det bla. fra Anya Wissendorff.

Også Per Vers, der er ambassadør i Kræftens Bekæmpelse, var med til at åbne stafetten, og han plæderede for åbenhed om sygdommen.

- Vi ved, at vi alle skal betale skat, og vi skal alle dø. Vi mødes i dag for at være åbne og snakke om det, sagde Per Vers, der mistede sin mor som syv-årig og sin stedmor som 20-årige.

- Een var helt åben. Een valgte ikke at tale om det. Min biologiske mor kunne ikke rumme det, og det skabte et kæmpe tomrum, sagde Per Vers.

Glæde efter vellykket Stafet for Livet
Angsten for at dø er slem, og jeg tør ikke rigtig tro på, at jeg er rask. De kommer jeg nok aldrig til. Frygten vil altid være der.
Martin Pedersen, 40 år, tidligere kræftpatient

Angsten er der altid

40-årig Martin Pedersen fra Horsens var med som en af de 119 fightere, der indledte stafetten med en æresrunde.

Fighterne har eller har haft kræft tæt inde på livet. Således også Martin Pedersen, der i november sidste fik konstateret testikelkræft. Noget, han apropos opfordringen om at tale om tingene, var helt åben om.

Han blev opereret to gange og var derefter på en hård kemokur, der var ved at vælte læsset.

- Jeg blev meget, meget syg af kemo. Jeg boede næsten på sygehuset under hele forløbet, der varede to en halv måned, fortalte han.

Kemokuren stoppede i februar, og i dag er han erklæret rask.

- Det skal fejres. Jeg er med for føste gang, og det er meget bevægende. 50 pct. af en kræftsygdom er psykisk. Angsten for at dø er slem, og jeg tør ikke rigtig tro på, at jeg er rask. De kommer jeg nok aldrig til. Frygten vil altid være der, fortalte Martin Pedersen, der også deltager på Team Felix, opkaldt efter drengen Felix, der døde af kræft blot fire år gammel.

Løbende tilmeldinger

Det er fjerde gang, der afholdes Safet for Livet i Horsens. Det foregår ved Casa Arena, og skulle man have lyst til at deltage, er det ikke for sent.

Der er mulighed for løbende at melde sig til. Bare mød op, lyder opfordringen fra Anya Wissendorff.

Overskuddet fra stafetten går til Kræftens Bekæmpelse, men 10 pct. er øremærket lokale tiltag til gavn for kræftpatienter.