Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tv skruer ned for basket-dækningen

Frederik Rungby og HIC spiller torsdag aften hjemme i Forum Horsens. Modstanderen er Svendborg. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Tv skruer ned for basket-dækningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TV 2 Sport sender blot tre ligakampe inden nytår, mens slutspillet også i denne sæson dækkes tæt.

Horsens: Der skrues ned for dækningen af dansk basketball.

Det er TV 2 Sport, der ligger inde med rettighederne til den danske liga, og på denne side af nytår sendes der blot tre ligakampe.

De sendes alle i november, mens der er lukket helt ned for tv-transmissioner i december og januar, når der ses bort fra pokalfinalerne, der spilles i slutningen af januar.

- Vi har mange forskellige live-rettigheder, som skal udnyttes, og det her skal ikke ses som om, at vi ikke prioriterer basketball, siger Kristian Hyldgaard, redaktionschef hos TV 2 Sport.

I december og januar må basketball vige, da kanalen samler kræfterne om de store slutrunder i håndbold, mens kanalen i februar skruer op for transmissionerne og sender fra hele slutspillet, som indledes i marts.

På DK4 var basket en stor fisk i en lille sø, mens sporten på TV 2 Sport er en lille fisk i en stor sø.
Kristian Hyldgaard, redaktionschef hos TV 2 Sport

Sendte meget sidste år

Aftalen mellem tv-kanalen og Danmarks Basketball Forbund er, at der sendes minimum 20 kampe i løbet af en sæson.

- I aftalens to første år sendte vi en del flere kampe, end vi ifølge aftalen skulle, og derfor ses det måske som en nedgradering, at vi nu sender færre, siger Kristian Hyldgaard.

TV 2 Sport overtog rettighederne til ligakampene fra kanalen DK4. Det skete, da TV 2 Sport i januar 2015 gik i luften.

- På DK4 var basket en stor fisk i en lille sø, mens sporten på TV 2 Sport er en lille fisk i en stor sø, siger Kristian Hyldgaard, der selv har en fortid på DK4.

Hos TV 2 Sport spiller seertallene en væsentlig rolle, og med hensyn til seere har basketball svært ved at hamle op mod håndbold.

- En produktion af en basketball-kamp koster det samme som af en håndboldkamp, og på en kanal som vores, er vi nødt til at kigge på seertallene, siger Kristian Hyldgaard, som ikke ønsker at fortælle, hvor mange der kigger med på kanalens transmissioner.

Godt for basket-brandingen

Lennart Jensen, formand for eliteafdelingen i Horsens IC, er i udgangspunkt glad for, at basketball nu er at finde hos én af tv-markedets store spillere.

- For os betød det meget, at vi gik fra en lille kanal som DK4 til en landsdækkende kanal. Brandingen er en hel anden, når kampene sendes på en landsdækkende kanal, siger Lennart Jensen, formand for eliteafdelingen i Horsens IC.

Det er dog ifølge Lennart Jensen langt fra optimalt, at basketball lever en stille tilværelse, og at der i to måneder holdes pause i transmissionerne.

- Hos TV 2 Sport er vi en del af et større maskineri, hvor der skal tages flere hensyn til andre, men for os ville det da være bedst, hvis der blev vist basket hver torsdag, som det var tilfældet, da vi var på DK4, siger Lennart Jensen.

Aftalen mellem basket-forbundet og TV 2 Sport udløber efter denne sæson. Der er gang i drøftelser mellem parterne, men hverken Kristian Hyldgaard eller Lennart Jensen ønsker at sige noget om status i de drøftelser.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.