Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Svendborg tvang HIC i overtid

HIC tog torsdag aften i mod Svendborg Rabbits. Foto Michael Svenningsen

Svendborg tvang HIC i overtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens IC er stadig ubesejret hjemme efter overtidssejr på 91-78 over Svendborg.

Horsens: Horsens IC er fortsat ubesejret på hjemmebane.

Torsdag aften vandt HIC hjemme med 91-78 over Svendborg.

Kampen var dog markant tættere, end cifrene antyder, da holdene måtte i overtid. Den ordinære spilletid sluttede 76-76, men i overtiden var der ingen tvivl om udfaldet.

Første halvleg var en rodet omgang.

HIC sendte få dage inden kampen den amerikanske pointguart Denzel Ingram hjem, og Lawrence Alexander manglede også, da han sad ude på grund af en dårlig fod.

Fraværet af Alexander kunne ses på spillet. Angrebsmæssigt hang det sjældent sammen for hjemmeholdet. Det lykkedes dog at vinde første quarter med 25-23, men i andet quarter svarede Svendborg fint igen.

Fynboerne ramte bedre end HIC'erne og gik til pause foran med 42-38.

Begyndelsen af anden halvleg lignede slutningen på første.

Det kneb stadig gevaldigt for HIC-mandskabet, der konstant halsede efter med fem-syv point, og Svendborg gik ind til de sidste 10 minutter foran med 60-55.

I fjerde quarter kom der imidlertid liv i hjemmeholdet. HIC indledte fjerde quarter med 11 point og bragte sig foran med 66-60, inden Svendborg formåede at svare igen. HIC bevarede dog en snæver føring, inden Svendborg med otte sekunder igen udlignede til 74-74.

Vedran Borovcanin fik med 2,8 sekunder igen sat to point, men i sidste sekund fik fynboerne sendt kampen i overtid.

I overtiden var der dog ingen tvivl om udfaldet. HIC satte hurtigt fem point, og den indledning fik Svendborg aldrig rystet af sig.

HIC vandt overtiden med 15-2 og dermed kampen med 91-78.

Kevin Larsen blev topscorer for HIC med 27 point. Reggie Agbeko scorede 13 og Esben Reinholt 12.

Terrell Harris blev topscorer for Svendborg med 19 point.

Horsens IC spiller igen allerede på lørdag, når det er pokalbasket i kalenderen. I 1/8-finalen møder HIC ude BK Amager fra 1. division.

Næste ligakamp er fredag 20. oktober, når der gælder udekampen mod Wolfpack fra København.

Reinholt: Vi viste, vi var bedst

Live Blog HIC - Svendborg Rabbits

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.