HIC fik endelig has på Bakken: Nu lugter det af 1. pladsen for Vedran og co.

Vedran Borovcanin scorede 21 point, da Horsens IC søndag vandt i Aarhus. Dermed konsoliderede HIC førstepladsen i ligaen. Arkivfoto: Michael Svenningsen

HIC fik endelig has på Bakken: Nu lugter det af 1. pladsen for Vedran og co.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens IC slog sikkert et Bakken Bears-hold i en svækket udgave og spillede sig tæt på den endelig førsteplads i slutspillet.

Aarhus: Horsens IC rykkede søndag markant nærmere den endelig førsteplads i grundspillet.

Det skete i Vejlby Risskov Hallerne, hvor HIC vandt for første gang i sæsonen. To tidligere besøg denne sæson i det nordlige Aarhus kastede nederlag af sig, men tredje gang viste sig lykkens gang for horsensianerne.

HIC vandt med 87-72 efter en kamp, der i store dele virkede blottet for spænding. Bakken Bears lignede specielt efter pausen et hold med tankerne rettet mod klubbens europæiske kampe. Allerede på holdkortet sås det, at selv en kamp mod Horsens IC ikke længere har førsteprioritet. Det gælder kampene i Europa, og derfor sad et par af de normale startspillere - Darko Jukic og Jeffrey Crokett - uomklædte. Også Tony Bishop kiggede i civilt med fra sidelinjen, og tre mand er trods alt en del at undvære, når det gælder et besøg af ligaens tophold.

Mens Bakken Bears manglede folk, viste Horsens IC et par nye frem i form af de to debutanter Derrick Wilson og Shannon Hale. De er hentet ind som erstatningerne for Dominique Hawkins og Cedric Kuakumensah, og foreløbig ligner det en klar forstærkning af HIC-mandskabet.

Wilson spillede sidste sæson i Sisu, og efter et smut forbi svensk basketball er han nu atter i Danmark. Til gengæld var dansk basketball indtil et for få uger siden ukendt land for Shannon Hale, og det kunne ses. I modsætning til Derrick Wilson døjede Shannon Hale en del med dommerlinjen, og tre fejl i første halvleg betød en del tid på bænken. Mod slutningen fik Shannon Hale bevist, at han besidder et udmærket skud, men han får brug for tilvænning, inden det for alvor går løs med slutspillet.

Bakken Bears-Horsens IC 72-87 (36-43)
LigaenPoint for Bakken Bears: Devaughn Akoon-Purcell 21, Adama Darboe 13, Keane Thomann 8, Michel Diouf 6, Chris Christoffersen 6, Sylvester Berg 5, Nicolai Iversen 4, Thomas Lærke 4, Morten Sahlertz 3 og David Kristensen 2.

Point for HIC: Kevin Larsen 21, Vedran Borovcanin 21, Lawrence Alexander 15, Frederik Rungby 8, Shannon Hale 7, Reggie Agbeko 6, Oscer Jørgensen 5, Andreas Grammstrup 2 og Christian Lindberg 2.

HIC klart overlegen

Det varer cirka halvanden måned, og inden venter sæsonens tredje og sidste indbyrdes opgør mellem HIC og Bakken Bears.

Det falder midt i februar i Forum Horsens, og om HIC formår at gentage sejren, kan kun tiden vise. Det må dog formodes, at der til den tid bliver mere spænding og dramatik, end det var tilfældet søndag.

HIC virkede i lange perioder forbløffende overlegne og vandt første halvleg med 43-36. I begyndelsen af anden halvleg nåede Bakken Bears næsten helt op, men da HIC kort efter atter trak fra, røg Bakken Bears bedste folk på bænken. I det meste af anden halvleg spillede Bakken Bears kun med danske spillere, mens topscorer Devaughn Akoon-Purcell, Michel Diouf og Doug Wiggins sad på bænken.

Det betød klasseforskel igennem det meste af anden halvleg, der det sidste kvarters tid udelukkende handlede om HIC-sejrens størrelse.

Kan tåle ét nederlag

Sejren betyder, at Horsens IC rykkede tættere grundspillets endelig førsteplads.

Grundspillets førsteplads giver fordel af hjemmebane gennem hele slutspillet og altså hjemmebane i en eventuel afgørende kamp-7 om DM-guldet.

HIC har blot tabt én kamp, mens Bakken Bears nu står med tre nederlag. I tilfælde af lighed er udfaldet af de tre indbyrdes kampe afgørende, og dermed kan HIC i udgangspunktet blot tillade sig at tabe én kamp.

Dog stiller regnestykket sig noget anderledes an, hvis HIC vinder klubbernes tredje indbydes opgør. I givet fald kan HIC tillade sig at tabe yderligere tre kampe.

HIC fik endelig has på Bakken: Nu lugter det af 1. pladsen for Vedran og co.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce