Ni på stribe for HH

Amalie Jacobsen scorede selv til 18-16 og fremtvang straffekastet, som sikrede HH en sejr på 19-16 over Gudme. Foto: Martin Ravn

Ni på stribe for HH

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bundholdet Gudme bed godt fra sig, men i slutfasen viste HH det fornødne overskud og vandt med 19-16.

Horsens: Horsens Håndboldklubs 1. divisionskvinder har bidt sig fast i toppen af rækken. Med sejren på 19-16 over Gudme var det niende gange i træk, at der blev sunget sejrssang i HH's omklædningsrum. Sejren betyder, at HH er på andenpladsen, og dermed i den grad med i kampen om oprykningspladserne til ligaen.

Efter de første 11 kampe ser det ud til, at fem hold kommer til at kæmpe om de to direkte oprykningspladser, og tredjepladsen, der giver adgang til kvalkampe.

Kampen mod Gudme blev aldrig nogen stor nydelse. Begge hold og dommerduoen lavede alt for mange fejl til, at det kunne lade sig gøre.

- Vi fik aldrig flow i vores angrebsspil. Gudme spillede med meget lange angreb, og så kunne vi ikke komme til at spille på den måde, som vi gerne ville, siger HH-træner Jan Laugesen.

I første halvleg, der sluttede med en beskeden målscore på 8-8, skiftedes de to hold til at være i front. I anden halvleg fik HH et overtag, men det lykkedes aldrig at få slået et afgørende hul til de fynske gæster.

Med to minutter igen scorede Amalie Jacobsen til 18-16, og da Gudme på det efterfølgende angreb lavede en ny teknisk fejl, var kampen tæt på at være afgjort, og den blev det endegyldigt, da Amalie Jacobsen kort efter fremtvang et straffekast, som Camilla Madsen omsatte i målet til 19-16.

- Vi havde en større bredde, og generelt mere at byde ind med, og det blev afgørende, siger Jan Laugesen, der kunne se Camilla Madsen spille en god anden halvleg som dirigent i HH's angrebsspil.

HH skulle i den kommende weekend have mødt TMS, men kampen er blevet flyttet til efter nytår, da HH's Mette Brandt og Cecilie Thomsen skal med U-landsholdet på tur til Rusland. Dermed mangler HH kun at møde Lyngby hjemme den 17. december, inden der er dømt juleferie. 

 

HH-Gudme 19-16 (8-8)

1. division, kvinder

Målscorere for HH: Märta Hedenquist 6, Camilla Madsen 5, Amalie Jacobsen 3, Sofie Fynbo 2 Marie-Louise Sundgaard 1, Steinunn Hansdottir 1, Mia Møller 1.

Ni på stribe for HH

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce