10 sejre på stribe for HH

Sofie Fynbo Larsen blev en suveræn topscorer for HH med 10 fuldtræffere mod Bjerringbro. Foto: Søren E. Alwan

10 sejre på stribe for HH

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens HK's 1. divisionskvinder fortsætter med at holde sig til i kampen om oprykningspladserne, da holdet hentede sejr nr. 10 i træk ved at besejre Bjerringbro med 29-25.

Horsens: Horsens HK sluttede 2017 af med at vinde ni kampe i træk, og julepausen ændrede ikke på den tendens, da holdet tog hul på 2018 med en hjemmesejr på 29-25 over Bjerringbro.

Med sejren holder HH sig inde i top tre i den næstbedste række. Sammen med Sønderjyske og EH Aalborg er HH ved at løbe fra de andre hold. Netop de to andre tophold spillede et tæt opgør med EH Aalborg som vinder, samtidig med HH besejrede Bjerringbro, og de indbyrdes opgør kan meget vel komme til at spille en afgørende rolle, når oprykningen skal afgøres om et par måneder.

Allerede i løbet af de tre kommende kampe bliver HH-spillerne væsentligt klogere på mulighederne for oprykning. Der venter tre meget svære opgør mod Skanderborg ude, Sønderjyske hjemme og Fredericia ude. I den tætte topstrid bliver det afgørende, at holdet undgår at dumme sig. Mod Skanderborg og Fredericia kommer det til at handle om endegyldigt at sætte to konkurrenter til topplaceringerne af, mens det mod Sønderjyske vil være et opgør, der kan få afgørende betydning i forhold til at snuppe en af de to direkte oprykningspladser.

Mod Bjerringbro tog det en halvleg at få fundet koden, der kunne knække gæsterne. Bjerringbro havde teten gennem hele første halvleg og gik til pausen med en føring på 15-14, og det var først i det 38. minut, at HH kom i front med 19-18. Det var holdets første føring siden stillingen 2-1 efter et par minutters spil.

Derefter gik det til gengæld stærkt. HH har en bred trup, og det har knækket flere modstandere. Fra det 38. til det 48. minut gik hjemmeholdet fra 19-18 til 24-20, og den føring gav holdet ikke fra sig. Det var især Sofie Fynbo Larsen, der drev hjemmeholdet frem på måltavlen. Med fem scoringer i hver halvleg fik den stærke bagspiller vist, at skudarmen stadig er brandvarm i 2018.

Horsens HK-Bjerringbro 29-25 (14-15)

1. division, kvinder

Målscorere for Horsens HK: Sofie Fynbo Larsen 10, Sofie Lund 4, Camilla Madsen 4 (3), Mette Brandt Nielsen 3, Laura Blushøj 3, Cecilie Thomsen 2, Marie-Louise Sundgaard 1.

10 sejre på stribe for HH

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce