Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vrede bilister bestormer kommunen: 45 kræver erstatning for stenslag

Hedensted Kommune har opfordret bilister til at melde nye stenslag ind til kommunens forsikringsafdeling, og det har 45 indtil videre gjort. Foto: Mads Hansen

Vrede bilister bestormer kommunen: 45 kræver erstatning for stenslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted Kommune har erkendt asfalt-fejl på Horsensvej - nu står bilister i kø for at få erstatning.

Hedensted: Hedensted Kommune er blevet mødt med en sand storm af kommentarer og krav om erstatning, efter kommunen har erkendt, at der er problemer med den røde asfalt på Horsensvej.

Fredag formiddag havde 45 bilister henvendt sig til kommunen for at få erstatning for stenslag, de har pådraget sig på den trafikerede hovedvej mellem Horsens og Vejle.

Det oplyser kommunens forsikrings-ansvarlige Øyvin Sandorff Forseth til Folkebladet.

- Vi havde en lille håndfuld henvendelser på forhånd, men langt de fleste er kommet i løbet af fredag, fortæller han.

Pendler raser efter tredje stenslag på samme vej: Nu får kommunen regningen

Bilister vil have afklaring

Hedensted Kommune har selv bedt bilisterne om at anmelde skaderne.

Det er sket efter en henvendelse fra Folkebladet torsdag om klager fra flere pendlere, der har fået stenslag og ridser i lakken på Hovedvejen.

Kommunen erkendte asfalt-fejlen på sin hjemmeside torsdag eftermiddag, og det har altså medført en bunke af klager fra vrede bilister.

Kathrine Segerstrøm har måttet skifte rude på sin bil to gange og skriver følgende til Hedensted Kommune:

Brian Elleby har følgende kommentar:

Forventninger kontra jura

Om de ramte trafikanter får noget ud af deres henvendelser til kommunen, kan Øyvin Sandorff Forseth ikke love.

- Én ting er, hvad folk forventer, en anden er, hvad juraen siger. Og det tør jeg slet ikke udtale mig om endnu. Vi har ikke prøvet denne type sager før i kommunen. Nu registrerer vi i første omgang anmeldelserne, og så må vi se, hvor ansvaret ligger, siger han.

Ansvar placeres i næste uge

Den store mængde af henvendelser er kommet bag på både ham og Michael Laursen, der er leder for infrastruktur og transport i Hedensted Kommune.

- Vi er overraskede over så stort et postyr, det har givet, men problemet har på den anden side også stået på et stykke tid, siger Michael Laursen.

Han fortæller, at hele sagen er gået meget hurtigt efter Folkebladets henvendelse, og at kommunen nu har aftalt at mødes med entreprenøren på opgaven i næste uge.

- Da skal vi finde ud af, hvad der er op og ned i den her sag. Hvor, der er sket en fejl og hvem, der har ansvaret, siger Michael Laursen.