Ugens anbefalinger: Nydelse, Oscar-kandidat og dilettant


Ugens anbefalinger: Nydelse, Oscar-kandidat og dilettant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1. Byg ny viden på

På Aarhus Universitet bliver der i februar og marts holdt naturvidenskabelige foredrag, som er interessante for mange flere end dem, der har mulighed for at møde op. Derfor bliver de transmitteret direkte på internettet.

Det udnytter man flere steder i landet, bl.a. på biblioteket i Juelsminde.

Her kan man mødes med andre for at overvære foredragene, og det næste i rækken foregår i morgen, tirsdag, fra klokken 19 til 21.

Overskriften denne gang er "Vores nydelsesfulde hjerne", og foredragsholder er hjerneforsker Morten L. Kringelbach.

Han vil fortælle om resultater af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner og afdækker, hvilken betydning nydelser som mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.

Få overblik over samtlige steder, foredragene vises, på ofn.au.dk.

2. Gå til premiere i biffen
Bjerre Borgerforening har gennem knap 30 år sørget for dilettant. Her ses et billede fra en prøve i 2017. Arkivfoto

I februars kulde er det ekstra hyggeligt med en tur i biografen.

Valget af film er helt oplagt.

"Green Book", der er nomineret til fem Oscar-statuetter og har dansk-amerikanske Viggo Mortensen i en hovedrolle, har premiere på torsdag, og den vises bl.a. i biografen i Horsens.

Filmen er instrueret af Peter Farrelly, der har præsteret kæmpesucceser som komedierne "Dum og Dummere" og "Vild med Mary".

Green Book er hans første biograffilm siden 2014 og ikke så plat som de førnævnte titler.

Den handler om en italiensk dørmand, Tony Lip, spillet af Viggo Mortensen, der i 1960'erne bliver chauffør for en afroamerikansk pianist, Don Shirley, som vil på turné i de sydlige delstater, selvom en racekonflikt har delt landet midt over.

3. Oplev dilettant i Bjerre

Endnu en mulighed for en aften med god underholdning byder sig lørdag.

Bjerre Borgerforenings årlige dilettantforestilling har premiere, og titlen er "Åreknuderally på kroen".

I det muntre stykke følger man krogæsterne, der kommer og går, og en ansat, som absolut ikke er tilfreds med dem.

Årets forestilling er nummer 25 for Kresten Poulsen, der de seneste seks år har været instruktør, så dilettantholdet har masser af erfaring at trække på. Premieren foregår kl. 18 i Bjerre Borgerhus.

Ugens anbefalinger: Nydelse, Oscar-kandidat og dilettant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce