Udvalgsformand: Ja, taxakørsel kan blive et problem

Formand for udvalget for Fritid og Fællesskab, Liselotte Hillestrøm (S), erkender, at der kan komme til at mangle taxaer i Hedensted Kommune. Arkivfoto

Udvalgsformand: Ja, taxakørsel kan blive et problem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hele den kommunale kørsel er gået til et busselskab. Dermed bliver den lokale taxakørsel sat yderligere under pres.

Hedensted: En taxa hjem efter en sen aften i byen kan blive endnu sværere at få fat i, end det er i forvejen i Hedensted Kommune.

Det erkender formand for udvalget for fritid og fællesskab, Liselotte Hillestrøm (S), efter det står klart, at udbuddet af den kommunale kørsel er gået til et busselskab og ikke til nogle af de lokale taxavognmænd.

Som tidligere beskrevet i Folkebladet havde vognmændene håbet på at kunne få dele af den kommunale kørsel som en fast indtægt, så de kunne forsvare at have en bil på gaden i nattetimerne og tage ture i eksempelvis Juelsminde eller Tørring, selvom det økonomisk set ikke kan svare sig.

- Det betyder, at yderområderne i kommunen kommer til at mangle taxaer, fordi vi bliver nødt til at køre i de større byer, hvor der er flere kunder, sagde Jan Hoeg, Hoegs Biler, til Folkebladet.

Og den vurdering er Liselotte Hillestrøm enig i.

- Det er svært at drive taxaforretning i kommunen, så der er slet ikke tvivl om, at vi får en udfordring med kundegrundlaget for taxakørsel, siger Liselotte Hillestrøm.

Den nye taxalov
Den nye taxalov er fra regeringens side tænkt som en liberalisering af taxaområdet ved blandt andet at ophæve de skarpe kommunegrænser, så taxaer fremover kan operere på tværs af kommuner.

Blandt andet kan en vognmand i en kommune køre ind i en anden kommune og tage kunder der. En anden konsekvens er, at en vognmand ikke er forpligtet til at stå til rådighed om natten.Det er med den nye taxalovgivning ikke længere en kommunal opgave at udstede tilladelse til taxakørsel og bestemme, hvor mange taxier der skal betjene borgerne. Det er fremover Trafikstyrelsen, som udsteder tilladelser til taxikørsel.Kommunerne kan dog stadig udbyde taxikørsel og på den måde betale sig fra at købe en ekstra taxakørsel.

Vil følge udviklingen

Hun har forståelse for, at vognmændene er frustrerede over udbuddet.

- Jeg kan sagtens forstå de lokale vognmænd, og vi havde også håbet på, at de kunne få del i licitationen, men vi skal også tænke på, hvordan vi bruger kommunens penge, siger Liselotte Hillestrøm (S).

PP Busser, der vandt al den kommunale kørsel, var med sit bud på knap 10 mio. kr. billigere end nogle af de andre bud.

Kommunen kan beslutte at lavet et udbud, der eksempelvis gælder taxakørsel mellem kl. 24 og kl. 6. Det er kun de større taxaselskaber med egne kørselskontorer, der vil have mulighed for at byde ind på den opgave. Hedensted Kommune har indtil videre valgt ikke at bruge den mulighed.

- Problemet bliver størst mellem kl. 24 og kl. 6, hvor vores kollektive trafik ikke kører, fortæller Liselotte Hillestrøm.

- Hvad kan I så gøre?

- Nu må vi følge udviklingen og se, om det bliver så sort, som man kan frygte, siger Liselotte Hillestrøm.

Udvalgsformand: Ja, taxakørsel kan blive et problem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce