Udsatte familier får en håndsrækning: Havnefest deler ud af Onkel Reje

Onkel Reje, der også hedder Mads Geertsen, har fået sendetid som en populær karakter på DR Ramasjang. Pressefoto: DR

Udsatte familier får en håndsrækning: Havnefest deler ud af Onkel Reje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juelsminde Havnefest vil give børn fra udsatte familier en god oplevelse.

Juelsminde: Juelsminde Havnefest får i år besøg af en favorit blandt børn, nemlig Onkel Reje.

Torsdag i havnefestugen byder han på familieunderholdning i teltet Fregatten, og havnefestudvalget har besluttet at uddele gratis billetter til en bestemt gruppe børn.

- Vi vil gerne invitere børn fra foreninger, der beskæftiger sig med udsatte familier, til at komme gratis til Onkel Reje-arrangementet, siger Peter "Åg" Danielsen, presseansvarlig i havnefestudvalget.

Vil tage ansvar

Uddelingen af billetter er kommet på tale, fordi havnefestudvalget har god plads i teltet, hvor der er plads til hele 1200 siddende gæster, og fordi udvalget ønsker at gøre noget godt for børn, der måske har det lidt svært.

- Havnefesten er en så relativ stor festival, at den har et socialt ansvar. Det her er vores måde at vise det på, siger Peter "Åg" Danielsen.

- Vi håber, det bliver en succes, og at der kan komme et samarbejde op at stå, så det er noget, vi kan tænke ind i fremtiden til andre ting også, fortsætter han.

Det er 12. juli, på havnefestens anden dag, at Onkel Reje optræder. Billetprisen er 100 kroner.

Foreninger, der er interesseret i billetter, kan kontakte Peter "Åg" Danielsen.

På plakaten til havnefesten er også Thomas Helmig, Lars Lilholt, Magtens Korridorer, standup med Lars Hjortshøj og mere endnu.

Billetsalget går som forventet, fortæller Peter "Åg" Danielsen.

Udsatte familier får en håndsrækning: Havnefest deler ud af Onkel Reje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce