Turistboom: Derfor elsker turisterne Juelsminde

Det er specielt tyske og danske turister, der lejer sig ind i Juelsminde-områdets feriehuse.Arkivfoto: Mette Mørk

Turistboom: Derfor elsker turisterne Juelsminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et stigende antal turister vælger Juelsminde-området, når de lejer feriehus. Kampagner rettet mod Tyskland og Holland kan være årsagen.

Juelsminde: Feriehuse på Juelsmindehalvøen bliver mere og mere populære. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2016 var 167.582 overnatninger i feriehuse i Hedensted Kommune. Det er en stigning på ni procent i forhold til året før. Sammenlignet med 2010 er der tale om en stigning på 33 procent.

Ifølge direktør i Feriepartner Odder-Juelsminde, Edith Derdau, er det specielt Juelsminde, As Vig og Pøt Strandby, der trækker turister til.

- Det er et fantastisk populært område. Der er strand, skov, by og havn. Der er noget for mor, der vil handle, og for far, som vil gå en tur på havnen, siger hun.

Det er et fantastisk populært område. Der er strand, skov, by og havn. Der er noget for mor, der vil handle, og for far, som vil gå en tur på havnen.
Edith Derdau, direktør i Feriepartner Odder-Juelsminde
Her kom Hedensted Kommunes feriehus-gæster fra i 2016
Antal overnatninger er i parentes.1. Tyskland (69.703)

2. Danmark (52.475)

3. Norge (24.812)

4. Holland (9689)

5. Øvrige lande (7260)

6. Sverige (3643)

Kilde: Danmarks Statistik

Flere tyskere

Edith Derdaus bud på årsagen til det stigende antal overnatninger er, at skattefradraget ved at leje sit feriehus ud er steget. Derfor kommer der flere udlejere. Sikkerheden i Danmark er også høj.

- Flere og flere tyskere kommer til Danmark, og det gør de, fordi tyskerne har fået et større økonomisk råderum, og de ser Danmark som et trygt land. Derfor har mange tyskere lavet deres rejsevaner om og tager mod nord, siger hun.

Det stigende antal tyskere gør sig også gældende lokalt. Samtidig er antallet af hollandske turister steget markant. Turistchef i Hedensted Kommune, Rikke Friis-Nielsen, fortæller, at der er lavet kampagner direkte rettet mod tyske og hollandske gæster.

- Vi forsøger at holde fast i tyskerne og hollænderne og få dem til at komme uden for højsæsonen, for de har ferie forskudt af Danmark, siger hun.

Overraskelse i statistikken

I kommunens feriehuse gemmer sig også en del fra Tjekkiet.

- Tjekkiet er steget voldsomt, og det er ikke et marked, vi har gjort meget for at hente. Det er mig heller ikke bekendt, at vi har gjort det tidligere, siger turistchef, Rikke Friis-Nielsen.

Hun skønner, at en større synlighed eller den øgede østeuropæiske arbejdskraft i Danmark kan være årsagen, så arbejderne fortæller familien i hjemlandet om Danmark.

Se udviklingen i kommunens feriehus-gæster her:

Turistboom: Derfor elsker turisterne Juelsminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce