Triatlon-forældre var bekymrede: Så blev løsningen søsat

"En tur i vaskemskinen" kalder man typisk en massestart i triatlon, hvor det kan gå vildt for sig. Med tre havkajakker til at holde øje med medlemmerne, behøver selv de yngste i Tørring IF Triathlon Klub dog ikke at være nervøse for at kaste sig ud i svømning i åbent vand. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Triatlon-forældre var bekymrede: Så blev løsningen søsat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter Tørring IF Triathlon Klub fik sponseret tre havkajakker af kommunen, er forældre ikke længere nervøse for at sende deres otte-ni årige børn ud og svømme i åbent vand. Klubben håber på, det kan lokke flere medlemmer til.

Tørring: I kamp med sig selv og hinanden pisker ca. 15 børn og unge fra otte-års alderen ud i Hampen Sø. Vandet plasker til alle sider, der bliver puffet lidt til hinanden for at skaffe sig plads, og med hvert armtag og benspark syrer kroppen lidt mere til.

Med adskillige meter ned til sandbunden og endnu flere ind til stranden har Tørring IF Triathlon Klub på grund af sådanne situationer tidligere oplevet, at især forældre kan være tilbageholdende med at lade deres guldklumper dyrke sporten.

Men ikke længere.

Foruden en eller flere voksne i vandet klar til at gribe ind er klubbens ungdomsafdeling nu også flankeret af tre havkajakker. Ud over at skabe bedre opsyn med alle i vandet, giver det også rig mulighed for svømmerne til at hænge sig i kajakkerne under en mindre pause, hvis kroppen ikke kan længere.

- Kajakkerne gør det hele mere trygt for både forældrene og de børn, som for første gang skal svømme i åbent vand. Vi får et bedre overblik over børnene, når forældrene kan padle lige ved siden af dem - og forhåbentlig betyder det også, at flere tør lade deres børn dyrke triatlon, siger ungdomsansvarlig Ivan Pedersen.

Tidligere har klubben leget med tanken om at padle rundt på surfbrætter mellem de unge triatleter, men da man gerne ville have en løsning, der kunne lokke forældrene med ud, blev den idé sløjfet igen.

Det tager toppen af min nervøsitet, at der er så mange øjne derude til at holde øje med Sander.
Helene Thing, mor
Ungdomsafdelingen i Tørring IF Triathlon Klub består af ca. 25 medlemmer i alderen 8-17 år. I de varme måneder svømmer de forskellige distancer i Hampen Sø. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Ungdomsafdelingen i Tørring IF Triathlon Klub består af ca. 25 medlemmer i alderen 8-17 år. I de varme måneder svømmer de forskellige distancer i Hampen Sø. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Ikke længere ondt i maven

Inde på stranden spejder Felix Nielsen fra Aale ivrigt efter sine to børn, Malthe på 12 og Lærke på 10. For sidstnævnte er det første møde med svømning i det fri, så for far er det betryggende at se så mange omkring hende.

- Det er et kæmpe plus. De er gode svømmere, men man kan alligevel blive bekymret, når man har svært ved at se, hvem af de mange derude, der er mine - det kan godt give lidt ondt i maven. Men det er gået over med den ekstra sikkerhed, der er nu, siger Felix Nielsen.

Samme melding lyder fra Helene Thing fra Hammer. Tidligere stod hun gerne let nervøst trippende under træningen, men denne mandag eftermiddag er største bekymring snarere, om det lykkes hendes ni-årige søn Sander at få den stramme badehætte mingeleret ned over hovedet.

Med styr på sikkerheden i vandet, kan opmærksomheden rettes mod andre aspekter i svømningen - herunder at kæmpe en badehætte på ni-årige Sander Things hoved. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Med styr på sikkerheden i vandet, kan opmærksomheden rettes mod andre aspekter i svømningen - herunder at kæmpe en badehætte på ni-årige Sander Things hoved. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Nemt og hurtigt

Havkajakkerne har den store fordel, at de er oppustelige og derfor kan transporteres i en taske. Af samme grund ligger de gerne i Ivan Pedersens bil, så medlemmer uden problemer kan låne dem til en spontan træning.

Som en sidegevinst gør havkajakkerne det i højere grad muligt at arrangere større stævner. Og så åbner det også op for, at de ældste kan kaste sig ud i at svømme over Vejle Fjord.

- Det åbner hele triatlon-verdenen op for klubben. Der har selvfølgelig altid været styr på sikkerheden, men at vi nu i så høj grad kan vise udadtil, at det ikke er farligt, kan få stor betydning for os, siger Ivan Pedersen.

Havkajakkerne er sponseret af Hedensted Kommune, som også i forvejen har givet den blot tre år gamle ungdomsafdeling racercykler, våddragter og havtasker. Siden starten er der kommet ca. 25 medlemmer i alderen 8-17 år til.

Havkajakkerne er næsten umulige at kæntre, så forældrene kan på skift padle ud og følge deres børn på nærmeste hold i det ellers skræmmende element. Foto: Lennart Kjær Schouborg
Havkajakkerne er næsten umulige at kæntre, så forældrene kan på skift padle ud og følge deres børn på nærmeste hold i det ellers skræmmende element. Foto: Lennart Kjær Schouborg
For nogle af de yngste medlemmer i Tørring IF Triathlon Klub kan det være en overvindelse de første gange at kaste sig ud i Hampen Sø. Det rører dog ikke længere nogen af dem. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Hver af de tre havkajakker, der er sponseret af Hedensted Kommune, kan pumpes op på ganske få minutter og efter brug pakkes sammen i en handy taske. Foto: Lennart Kjær Schouborg

Annonce
Annonce
Annonce