Thor skal spille mor til sin egen kæreste: Det kræver en forvandling af de større

Brysterne er købt i Kina, og de er varme at gå rundt med, så Thor Vestergaard har fået lagt køleelementer i form af frossent brunt sæbe ind i lommer i dragten. Foto: Søren E. Alwan

Thor skal spille mor til sin egen kæreste: Det kræver en forvandling af de større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thor Vestergaard er i gang med sit sjette år som medvirkende i Palsgaard Sommerspil. Rollen i år udfordrer ham på nye måder.

Hosby: Thor Vestergaard, 23 år og bosat i Fredericia, er én af otte ansøgere, der er blevet optaget på Det Danske Musicalakademi i Fredericia i år.

Inden begyndelsen på drømmeuddannelsen går han på scenen som medvirkende i Palsgaard Sommerspil for sjette år i træk.

I år i en rolle som han på ingen måde havde set sig selv spille før castingen til årets musical, Hairspray.

- Overhovedet ikke. Jeg havde krydset fingre for, at jeg skulle være en af musicalens lækre fyre, siger han og griner.

Jeg er privilegeret over at stå på scenen med Carina. Hun er dygtig, og vi er begge meget åbne i processen. Vi er gode til at snakke om det i bilen på vej, hvis noget ikke spiller. Vi arbejder godt sammen. Sidste år spillede vi bror og søster.
Thor Vestergaard
Thor Vestergaard bliver en dame med maskuline træk. - Man har en hemmelighed med publikum om, at Edna er en mand. Det er kun publikum, der er med på den præmis, siger han. Foto: Søren E. Alwan
Thor Vestergaard bliver en dame med maskuline træk. - Man har en hemmelighed med publikum om, at Edna er en mand. Det er kun publikum, der er med på den præmis, siger han. Foto: Søren E. Alwan

Udfordringen Edna

Instruktør Jens Frausing havde en anden, mere udfordrende plan med det 23-årige talent, der forelskede sig i musicals, da han så Miss Saigon på Palsgaard i sommeren 2012.

- Jens ringede og sagde; "jeg kan ikke tilbyde dig en af de mandlig roller. Du kan heller ikke blive danser, for du skal spille mor". Jeg tænkte bare: "hvad", fortæller Thor Vestergaard.

Med mor menes Edna.

Hun er en midaldrende kvinde. Hun er stor og holder sig inden døre, og hun er mor til hovedrollen Tracy.

Edna er altid blevet spillet af udklædte mænd, heriblandt John Travolta i filmudgaven fra 2007. Efter at have sundet sig over chokket kunne Thor Vestergaard godt se ideen med det.

- Der ligger en form for komik i rollen. Sidste år var jeg også i en humoristisk rolle og fandt ud af, at det kunne jeg måske godt være i. Og så er der udfordringen i at vise, jeg kan spille en kvinde. Det er lidt en gulerod, siger Thor Vestergaard.

- Edna er den her store midaldrende kvinder, som nærmest ikke har været uden for en dør i 15 år, siger Thor Vestergaard om sin karakter, der kræver, at han ifører sig en specialsyet dragt. Foto: Søren E. Alwan
- Edna er den her store midaldrende kvinder, som nærmest ikke har været uden for en dør i 15 år, siger Thor Vestergaard om sin karakter, der kræver, at han ifører sig en specialsyet dragt. Foto: Søren E. Alwan

Mor til sin kæreste

Han er med rollen blevet mor til sin egen kæreste, Carina Hartmann Olsen, som spiller Tracy.

- Det er noget andet, siger Thor Vestergaard og griner.

- Men det er fedt. Jeg er privilegeret over at stå på scenen med Carina. Hun er dygtig, og vi er begge meget åbne i processen. Vi er gode til at snakke om det i bilen, hvis noget ikke spiller. Vi arbejder godt sammen. Sidste år spillede vi bror og søster, fortsætter han.

Den kvindelige rolle har Thor Vestergaard taget skridt for skridt. Langsomt har han bygget mimik, gang og tale på. Gangen foregår i høje hæle, og den 23-årige skuespiller har fået ekstra respekt for kvinder, der danser i dem.

Det er ikke kun hælene, han skal vænne sin krop til.

Thor Vestergaards første musical som medvirkende på Palsgaard var Midt om Natten. Både hans bror, søster og mor har stået på scenen på Palsgaard, og to af dem gør det igen i år. Foto: Søren E. Alwan
Thor Vestergaards første musical som medvirkende på Palsgaard var Midt om Natten. Både hans bror, søster og mor har stået på scenen på Palsgaard, og to af dem gør det igen i år. Foto: Søren E. Alwan

På med dragten

På scenen skal han fremstå som en kvinde med store former, så han må trække i en dragt, som syerske Ingeborg Jørgensen har fremstillet til ham.

- Jeg har været syerske for Palsgaard Sommerspil siden 1992, og jeg har haft mange sjove opgaver, men det her er den første af den slags, siger hun.

Det såkaldte fedekostume er skabt ud af en madras, dellernes fyld er krøyerkugler, brysterne er købt i Kina og af en størrelse, som har krævet sammensyning af to bh'er.

Der er gjort plads til fryseelementer i dragten.

- Vi kan jo ikke have, han besvimer på scenen, siger Ingeborg Jørgensen.

At det er varmt at spille Edna, har Thor Vestergaard fundet ud af.

- Dragten er lavet af lette materialer. Den vejer ikke så meget, men den bliver varm at have på i tre timer. Det er lang tid, siger han.

Efter Edna venter en ny spændende udfordring i form af begyndelsen på den treårige uddannelse på Det Danske Musicalakademi i Fredericia.

Thor Vestergaard glæder sig og håber, det åbner døren for en karrierevej.

- Jeg vil rigtig gerne blive så god, at der er arbejde til mig bagefter. Det er målet lige nu. At komme igennem uddannelsen, og at der er arbejde til mig bagefter, siger han.

Thor skal spille mor til sin egen kæreste: Det kræver en forvandling af de større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce