Teltplads-skæbne lader vente på sig

Tørring Teltplads kan til tider godt være ganske sumpet. Det skal en kommende dræning råde bod på. Forpagter Betina Johansen må dog vente på svar på, om Hedensted Kommune ønsker at foretage ydereligere investeringer i pladsen. Foto: Michael Svenningsen

Teltplads-skæbne lader vente på sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først efter sommerferien vil politikerne tage stilling til, om de vil investere i nye bygninger og renovering af Tørring Teltplads. Dræningsarbejde bliver dog sat i gang.

Tørring: Bliver der en Tørring Teltplads i 2019? Det spørgsmål ligger forsat hen i det uvisse, selvom et såkaldt "hurtigtarbejdende udvalg" tilbage i april måned blev nedsat til at finde ud af, hvad fremtiden for den kommunalt ejede teltplads ved Gudenåen skal indebære.

"Det hurtigtarbejdende udvalg", som Claus Thaisen (S) og Hans Vacker (V) begge har været en del af, har, på baggrund af et oplæg fra den nuværende forpagter Betina Johansen, anbefalet at investere omkring 1,4 mio. kr. i pladsen. Men investeringsspørgsmålet vil de øvrige politikere i udvalget for Fritid og Fællesskab gerne tygge lidt mere på, og de har derfor besluttet at udskyde spørgsmålet til efter sommerferien.

- Det er et visionært og spændende oplæg, som vi har fået fra Betina Johansen. Men der kom nogle spørgsmål op i udvalget, som vi gerne vil drøfte yderligere med hende, og derfor vil vi vente med at tage stilling til en evt. investering i Tørring Teltplads til vores næste møde i august, forklarer udvalgsformand Liselotte Hillestrøm (S).

Del af budgetforhandling

Præcis hvilke spørgsmål politikerne gerne vil drøfte med Betina Johansen, ønsker hun ikke at uddybe. Hun pointerer dog, at politikerne i udvalget er enige om, at de gerne vil sørge for, at teltpladsen bliver drænet. Et arbejde, der forventes at koste omkring 200.000 kr.

- Men når det kommer til anlægsinvesteringer i bygninger og renovering på pladsen, er det ikke noget, vi selv kan bestemme i udvalget. Det skal hele byrådet ind over, da det vil blive en del af budgetforhandlingerne, uddyber Liselotte Hillestrøm.

Nødvendigt med nyt

Betina Johansen, der har forpagtet Tørring Teltplads midlertidigt i 2018, kalder udvalgets beslutning om dræning et skridt på vejen.

- Det er fint og nødvendigt, at de vil dræne pladsen, men det kræver yderligere investeringer i bygningerne at få pladsen til at løbe rundt. Sker det ikke, så er jeg her ikke i 2019, så enkelt er det, lyder det fra Betina Johansen, der ved siden af forpagtningen af Tørring Teltplads er en del af BK køreskole i Vejle.

Hun har desuden mere end 15 års erfaring med aktiv naturturisme og ønske at udvikle Tørring Teltplads med naturturisme for øje, samtidig med, at stedet i større grad bliver et samlingspunkt for Tørrings borgere. En plan, der falder i "det hurtigtarbejdende udvalgs" smag.

- Øget kendskab til byen og fokus på naturturisme vil på sigt skabe flere arbejdspladser og mere handelsliv i Tørring. Vi tror desuden på, at livet ved åen - også for de lokale borgere - vil være et aktiv, der kan få tilflyttere til at vælge Tørring fremfor andre steder, lyder det i "det hurtigtarbejdendes udvalgs" indstilling til Udvalget for Fritid og Fællesskab.

Teltplads-skæbne lader vente på sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce