Søgning efter ny købmand er i gang: Man skal være byens samlingspunkt

I den kommende tid bliver alle skilte fra Dagli'Brugsens tid pillet ned. Det er planen, at en borgergruppe overtager den tomme ejendom fra Coop, og at en ny købmand kan leje sig ind på stedet. Arkivfoto

Søgning efter ny købmand er i gang: Man skal være byens samlingspunkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens Dagli'Brugsen Stenderup lukkes ned og tømmes, arbejder en borgergruppe og Dagrofa på at finde den rette til at drive en købmand på samme sted.

Stenderup: Borgere i Stenderup og omegn tog fredag afsked med Dagli'Brugsen Stenderup, som havde åbent for sidste gang.

Mange af de samme borgere håber, at de snarest kan byde en ny købmand velkommen på samme adresse. Søgningen efter rette mand eller kvinde blev indledt tidligere på måneden.

I jobopslaget slår borgergruppen og grossisten Dagrofa bl.a. på, at man som selvstændig købmand i Stenderup bliver herre i eget hus og får et stærkt fundament at stå på, fordi borgere og firmaer har købt anparter, der er med til at bane vejen for den nye butik.

Projektchef Hans Meldgaard deltager i ansættelsesfasen for Dagrofa. Han har stor erfaring med at åbne købmandsbutikker i lokalsamfund, og han ved, hvad der er vigtigt at være indstillet på som ansøger.

- Man skal være klar til at blive byens samlingspunkt. At være købmand i en by som Stenderup er mere en livsstil end et arbejde. Alle har en holdning til, hvordan forretningen drives, og det er vigtigt, man forstår, at man er mere end bare en købmand. Man skal være udadvendt og kunne tale med alle kunder i lokalsamfundet, siger Hans Meldgaard.

Det er et frit koncept. Der kommer en tilbudsavis hver uge, som man skal følge, men ellers er det op til den enkelte købmand at sætte sortimentet, så det passer til kunderne.
Hans Meldgaard, projektchef, Dagrofa.

Frie hænder

En ansøgers mulighed for indskud af driftskapital bliver nævnt i jobopslaget.

Hans Meldgaard fortæller, at beløbet, der forventes, er 100.000 til 200.000 kroner. Om konceptet Min Købmand, som forretningen skal drives efter, siger projektchefen:

- Det er et frit koncept. Der kommer en tilbudsavis hver uge, som man skal følge, men ellers er det op til den enkelte købmand at sætte sortimentet, så det passer til kunderne.

Hans Meldgaard er optimistisk i forhold til at finde den rigtige kandidat. Det plejer at lykkes, siger han.

- I Kragelund nordvest for Silkeborg åbnede vi 1. februar efter samme model som i Stenderup. Der er det en ung købmand, der har kastet sig ud i det, siger han.

Projektchefen mener, grundlaget for at drive forretning i Stenderup er til stede.

- Jeg tror på projektet. Der kan blive en ganske fornuftig forretning derude, men det kræver selvfølgelig, at borgerne vil lægge deres handel der, siger han.

Søgning efter ny købmand er i gang: Man skal være byens samlingspunkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce