Socialrådgiver, mor og fotograf: Fotografering er mit frirum

Janie Ryberg betegner sig primært som familiefotograf.- Jeg kan godt lide at fotografere i studiet, men er også blevet mere og mere glad for at tage ud. F.eks. har jeg lige været på hospitalet og fotografere en nyfødt, og det giver altså bare noget helt særligt, fortæller Janie Ryberg. 

Socialrådgiver, mor og fotograf: Fotografering er mit frirum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Janie Ryberg fra Flemming har fotograferet som hobby-virksomhed i over tre år. Efter hun er stoppet med sit arbejde som socialrådgiver pga. symptomer på stress, overvejer hun nu at satse fuldt ud på fotografiet.

Flemming: - Når jeg tager mit kamera i hånden, giver det noget til mig. I alle andre situationer er der altid nogen, der river i én, men når jeg fotograferer, er det noget, jeg gør for mig selv.

Sådan lyder det fra 34-årige Janie Ryberg. Hun har taget plads ved spisebordet i dagligstuen i Flemming. Her har hun sammen med sin mand, Michael Ryberg Jensen, og deres to børn på hhv. tre og otte år boet de seneste 10 år.

Siden hun i 2013 blev færdiguddannet socialrådgiver, har hun arbejdet som sådan i Horsens Kommune, men et par kroge i loftet over spisebordet afslører, at Janie Ryberg også har andre jern i ilden.

Janie Ryberg
Opvokset på Djursland

Flyttede i 2008 til Flemming, hvor hendes mand Michael Ryberg Jensen i forvejen boede.

Er oprindeligt uddannet sosu-hjælper og efterfølgende sosu-assistent.

Har 800 følgere på sin fotograf-side på Facebook
Janie Ryberg har både kontor og fotostudie i privaten, men drømmer om at finde et sted til sit studie, da de efterhånden mange rekvisitter og udstyr fylder en del i hjemmet i Flemming. Foto: Michael Svenningsen
Janie Ryberg har både kontor og fotostudie i privaten, men drømmer om at finde et sted til sit studie, da de efterhånden mange rekvisitter og udstyr fylder en del i hjemmet i Flemming. Foto: Michael Svenningsen

Kikset bryllupsfoto

Krogene bliver nemlig brugt til at hænge lamperne over spisebordet op, når dagligstuen omdannes til fotostudie. Noget der sker mere og mere.

- Fotografering har altid været en hobby for mig. Som barn tog jeg min mors kamera, når hun lå og sov, og i ungdomsskolen fremkaldte jeg billeder i mørkekammer. Da jeg fik mit første barn for otte år siden, fik jeg et spejlrefleks-kamera, og så gik jeg ellers i gang med at fotografere familie og venner, fortæller Janie Ryberg, efterfulgt af en vejrtrækning, der signalerer et men.

Det hele gik nemlig fint, lige ind til Janie Ryberg blev spurgt om at være fotograf til en venindes bryllup.

- Den dag valgte jeg at skrue hjulet på kameraet fra auto til manuel. Jeg troede jo, jeg havde fuldstændig styr på alt det der med at fotografere, men det var det dummeste, jeg nogen sinde har gjort. Jeg kunne jo ikke noget som helst, og billederne blev enormt dårlige, fortæller Janie Ryberg ærligt.

Lært på den hårde måde

- Jeg var så flov over at være sådan en amatør og være skyld i, at der ikke var nogle ordentlige billeder fra den dag. Så jeg lagde kameraet på hylden og rørte ikke ved det i to år, tilføjer hun.

Men for tre et halvt år siden, da Janie Ryberg var på barsel med sit andet barn, kom kameraet alligevel ned fra hylden igen, og denne gang var det med hjulet på den manuelle indstilling fra begyndelsen.

- Jeg havde jo lært lektien. At skabe smukke billeder er meget mere end at trykke på en knap, så jeg har måtte lære mig alt teknikken bag, fortæller Janie Ryberg, der siden har taget flere kurser og bl.a. har været føl hos en anden fotograf.

Brænder for minderne

I dag er hun mindst en gang om ugen enten ude at fotografere eller har nogen hjemme i sit studie, og drømmen er, at det på sigt kan blive til endnu mere.

For nylig blev hun for anden gang ramt af arbejdsrelaterede stress-symptomer, og derfor overvejer hun nu at satse fuldt ud på fotografiet.

- Jeg brænder for at skabe minder, og der er billeder bare enormt vigtige. Jeg vil rigtig gerne hjælpe folk med at få nogle ordentlige billeder og nogle minder, som de selv, deres måske fremtidige børn og børnebørn kan kigge på, lyder det fra Janie Ryberg, der også har fået helt styr på bryllupper.

Lørdag formiddag, 24. november, er der mulighed for at opleve hende som fotograf i Dagli' Brugsen Rask Mølle, når hun i to timer fra kl. 10 til 12 tilbyder at gratis portrætfotografering med mulighed for efterfølgende køb af billederne.

Socialrådgiver, mor og fotograf: Fotografering er mit frirum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce