Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skimmelsvamp lukkede hal i et halvt år - men landsby tog udfordringen op

Da den renoverede hal på Korning Skole forleden blev indviet, deltog blandt andet skolens elever og lærere, stedets tilknyttede børnehavebørn og repræsentanter fra Hedensted Kommune, skolens forældrebestyrelse, foreninger og lokalråd. Privatfoto

Skimmelsvamp lukkede hal i et halvt år - men landsby tog udfordringen op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Korning Skole mødte stor opbakning fra foreningslivet, da den måtte lukke stedets hal på grund af skimmelsvamp.

Korning: Ingen udfordring er for stor til smil og opbakning. Det har skoleleder på Korning Skole, Tove Deleuran Skytt, erfaret.

Hun er begejstret for den generelle opbakning, landsbyens borgere gang på gang udviser, siger hun.

For mens det langt fra var svært at samle borgere til at etablere grusstier til byens nye cykelbus, er skolen også blevet mødt med forståelse og opbakning, da den i marts i år var nødsaget til at lukke stedets hal grundet en gennemgribende renovering.

Den 110 kvm store hal bliver i dagtimerne brugt af selve skolen, men er derudover også tilholdssted for en række af byens foreninger.

-  Vi måtte lukke hallen, da man havde fundet skimmelsvamp under salens gulv. Det betød, at idrætstimerne rykkede udenfor og samtidigt, at en række af byens foreninger ligeså måtte finde andre steder at være. En ret stor udfordring for dem, vil jeg skønne, siger Tove Deleuran Skytt.

Hurra for den nye cykelbus - nu kan elever cykle mere trygt til skole
Vi måtte lukke hallen, da man havde fundet skimmelsvamp under salens gulv. Det betød, at idrætstimerne rykkede udenfor og samtidigt, at en række af byens foreninger ligeså måtte finde andre steder at være. En ret stor udfordring for dem, vil jeg skønne.
Tove Deleuran Skytt, skoleleder på Korning Skole

Velvillig skoleledelse

- Men igen må jeg konstatere, at der ingen sure miner var at finde trods den her udfordring. Tværtimod blev vi mødt med forståelse - det er ret kendetegnende for byens borgere og dejligt at blive mødt med, siger Tove Deleuran Skytt.

Den antagelse bekræfter også formand for Korning Lokalråd, Martin Fritzner:

- Alle har taget det her med oprejst pande. Korning Dilettant, der plejer at bruge hallen, har valgt at udsætte deres forestilling til næste år.

Han peger på et godt samarbejde med skolens ledelse som en af hovedårsagerne til den gode stemning i Korning.

- Generelt er vi glade for at have så kreativ en skoleledelse. Skoleleder Tove stiller blandt andet altid velvilligt op, når vi har brug for at ideudvikle og tale om Kornings muligheder som landsby. Hun er engageret på alle måder, siger han.

Den renoverede hal er netop blevet indviet af byens foreninger og lokalråd, skolens lærere, elever og børnehavebørn på stedet, mens også formand for læringsudvalget i Hedensted Kommune Ole Vind (V), repræsentanter fra skolens forældrebestyrelse, bygningskonstruktør hos Kommunale Bygninger Dan Bay og teknisk servicechef i Hedensted Kommune Poul Henrik Jensen deltog i genåbningen.