Sidste åbningsdag venter senere i marts: Det kan knibe med sovsekulør og sennep

Dagli' Brugsen på Bråvej 7 i Stenderup er snart fortid, men håbet er, at en ny butik kan åbne på samme adresse senere i år. Foto: Michael Svenningsen

Sidste åbningsdag venter senere i marts: Det kan knibe med sovsekulør og sennep

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stenderups eneste dagligvarebutik lukker senere på måneden, men arbejdet med at åbne en ny butik fortsætter.

Stenderup: Dagli' Brugsen i Stenderup lukker.

Det blev endelig besluttet i december sidste år, og nu er det også besluttet, hvornår lukningen skal ske.

Valget er faldet på fredag 22. marts. Dagen bliver markeret med reception for brugsuddeler Allan Petersen og butiksmedarbejder Tove Nielsen fra klokken 15 og frem til 18.

Med datoen på plads kan udsalget af de tilbageværende varer for alvor sættes i gang.

- Fra på mandag begynder vi at sætte priserne ned med 20 procent, og vi fortsætter med 40 og 50 procent frem mod den 22, siger Allan Petersen.

Han får stadig varer som mælk og brød hjem, men er stoppet med at bestille andre ting, og det tynder efterhånden ud i lageret.

- Kommer man med seks-syv varer på indkøbssedlen, så har vi måske kun de tre. Det er ikke sikkert, man lige kan få sovsekulør eller et glas sennep. Her begynder at blive tomt, siger brugsuddeleren.

Rejser kapital til ny butik

Mens Dagli' Brugsen afvikles, arbejdes der videre med planen om at åbne en ny købmandsbutik under dagligvarekoncernen Dagrofa.

Der skal bruges penge til køb af bygning, istandsættelse af lokalerne, nyt inventar, opbygning af varelager og likviditet, og pengene skal hentes i fonde, sponsorater og salg af anparter.

Målet i første omgang er 551.000 kr., hvad anparter og sponsorater angår, og indtil videre er 295.000 kr. kommet i land, fortæller Allan Kristensen, formand for borgergruppen, der arbejder med projektet.

- Det er vi godt tilfredse med, og vi tror på, at de sidste penge nok skal komme, siger han.

Håbet er, at en ny butik kan åbne enten 1. maj eller 1. august.

Sidste åbningsdag venter senere i marts: Det kan knibe med sovsekulør og sennep

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce