Seks byer har nu deres eget green team

Bevæbnet med gribetænger går borgerne i seks byer på skralde-jagt flere gange årligt. Foto: Morten Pape

Seks byer har nu deres eget green team

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det begyndte som et frivilligt projekt i Tørring i 2012, og siden er flere fulgt efter i ønsket om en affaldsfri by.

Hedensted: Vej- og parkfolkene i Hedensted Kommune mærker det tydeligt: når de kommer til en by, som har et frivilligt green team, er der ikke lige så meget at lave.

Det fortæller Ole Klidbo Madsen, der er driftschef på Materielgården i Hedensted Kommune.

- I de byer samler frivillige selv skrald ind flere gange om året, og så er de gode til at kontakte os, når de ser noget, de ikke selv kan ordne. Det kan være noget, der er gået i stykker på vejen, eller cykler, der er smidt i åen. De lokale green teams er blevet kommunens forlængede øje, og det fungerer rigtig godt. Det betyder også, at vores vej- og parkfolk får mere tid til andre opgaver, siger Ole Klidbo Madsen.

Vi hører fra holdet i Tørring, at der er mindre affald at samle ind. En renere by får åbenbart flere til at holde sig fra at smide skrald.
Ole Klidbo Madsen

Interesse fra andre kommuner

Han var selv med, da ideen om et frivilligt affaldsindsamlingshold, et green team, blev født på et borgermøde i Tørring i 2012. Siden da har fem andre byer koblet sig på idéen, nemlig Barrit, Juelsminde, Løsning, Rask Mølle og senest Øster Snede.

- Det har været en glædelig overraskelse, at projektet har spredt sig som ringe i vandet. Jeg tror, at en del af succesen skyldes, at det hele er meget lavpraktisk og lige til at gå til. Der er ikke en forening med generalforsamling og formand - blot en gruppe af frivillige, der kommer, når de kan, og en koordinator, der har kontakten til kommunen, siger Ole Klidbo Madsen.

Kommunen er behjælpelig med affaldsposer, veste og redskaber, men blander sig ellers ikke.

Andre kommuner har i øvrigt også vist interesse for ordningen, og Ole Klidbo Madsen har blandt andet været i Odense og holde foredrag om green team for repræsentanter fra 66 kommuner.

Seks byer har nu deres eget green team

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce