Sammenhold: Landsby klar med 300.000 kroner for at redde købmand

Selvom det ser idyllisk ud, synger Dagli' Brugsen i Stenderup så sidste vers. Hvorvidt der også fremover er en indkøbsmulighed i byen, afhænger i høj grad af borgerne. Foto: Michael Svenningsen

Sammenhold: Landsby klar med 300.000 kroner for at redde købmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremmødet til borgermøde i Stenderup gjorde det klart, at borgerne vil lægge indsats for at sikre indkøbsmulighed, når Dagli' Brugsen lukker inden længe.

Stenderup: Dagli' Brugsen i Stenderup synger på sidste vers, men det behøver ikke samtidig være dødsstødet til muligheden for at kunne hente mælk, bleer og hakket oksekød uden at starte bilen.

Derfor var en stor del af byen tirsdag aften samlet med ét eneste punkt på dagsordenen; at redde byens eneste indkøbsmulighed.

Vurderet på fremmødet - rundt regnet 150 personer - kunne en udvidelse af det overfyldte forsamlingshus dog også have været på tale.

I stedet blev der fokuseret på, hvad det vil kræve at få genfødt brugsen som en Min Købmand - og ikke mindst, hvad det kan få af konsekvenser, hvis det mislykkes.

- Vi ved af erfaring, at I kan trække 50.000-280.000 kroner fra husets værdi, hvis der ingen købmand er. Og hvad med skolen, når ingen unge gider flytte til? Det var ikke for sjovt, at en ejendomsmægler i Gudme under en lignende aktion sponserede 100.000 kroner. "Hvad skal jeg sælge, hvis der ingen købmand er", sagde han. Byen dør stille og rolig, når hele byens nerve forsvinder, sagde Finn Korsholm, som har hjulpet flere byer i samme situation som Stenderup i sin egenskab af deltidsrådgiver for Dagrofa.

En anpart er en investering i at prøve at gøre en forskel i stedet for at se vores by dø.
Sune Jensen, medlem af borgergruppen
Brugsen er allerede i gang med at lukke ned. Blandt andet er åbningstiderne reducerede, mens det også er begrænset, hvor mange nye varer der kommer hjem. Foto: Michael Svenningsen
Brugsen er allerede i gang med at lukke ned. Blandt andet er åbningstiderne reducerede, mens det også er begrænset, hvor mange nye varer der kommer hjem. Foto: Michael Svenningsen

Omsætning bør stige

Under mødet kunne en borgergruppe berette, hvad de i samarbejde med dagligvarekoncernen Dagrofa har regnet sig frem til, en redningsaktion vil koste.

Tallet hedder rundt regnet en mio. kr. til køb af bygning, istandsættelse af lokalerne, nyt inventar, opbygning af varelager og likviditet. Derudover er der behov for en lang række frivillige hænder.

Foruden diverse fonde skal pengene mestendels findes ved, at borgerne selv finder tegnebogen frem og køber anparter i butikken. Og selvom de ikke blev sat til salg tirsdag aften, blev der underskrevet tilkendegivelse på støtte for knap 300.000 kr. efter borgermødet.

Det svarer til ca. halvdelen. Findes resten af beløbet den kommende måneds tid, kan borgerne til gengæld se frem til en fremtidssikret butik.

- En markedsanalyse fra Dagrofa viser, at omsætning bør ligge på 7,5-8 millioner kroner. Og det er vores pessimistiske vurdering af deres pessimistiske forholdsregler, så i det ligger også, at der er pendlere, som en gang imellem sniger sig i Føtex, sagde Sune Jensen fra borgergruppen.

Der er endnu ingen aftale på plads i forhold til overtagelse af bygningen, mens en eventuel købmand heller ikke er linet op. Derudover er der ikke sat dato på lukningen af Dagli' Brugsen. Alligevel arbejdes der på en åbningsdato af en ny butik, der hedder enten 1. maj eller 1. august i år.

Brugsen er allerede i gang med at lukke ned. Blandt andet er åbningstiderne reducerede, mens det også er begrænset, hvor mange nye varer der kommer hjem. Foto: Michael Svenningsen
Brugsen er allerede i gang med at lukke ned. Blandt andet er åbningstiderne reducerede, mens det også er begrænset, hvor mange nye varer der kommer hjem. Foto: Michael Svenningsen

- I kan også gøre det

Situationen er meget lig den, borgerne i Daugård stod i for knap to år siden, hvor udsigten til at miste byens eneste indkøbsmulighed fik borgene på barrikaderne.

Mareridtet fik en lykkelig slutning med en i dag velfungerende butik, og derfor var byrådsmedlem Jacob Ejs (S) fra den daværende arbejdsgruppe inviteret til at fortælle nærmere om fodarbejdet.

- Mange sagde "glem det", og halvdelen af byen havde allerede solgt muligheden og indstillet sig på at køre til Hedensted for at handle. Men vi var oprindeligt ikke flere engagerede, end I sidder her i dag, så selvfølgelig kan det også lade sig gøre for jer, sluttede han.

Det vil være muligt at købe anparter frem til 4. marts. Lykkes det ikke at redde købmanden, får man pengene tilbage minus et administrationsgebyr.

Det var blandt andet lukningen af Statsfængslet Møgekær, der blev dødsstødet til Dagli' Brugsen i Stenderup. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce