Rødglødende lejemarked: Nybyggerier rives væk, inden spaden er i jorden

Fem dobbelthuse på Kartoffelrækkerne er blandt de nye lejligheder i Løsning, der længe har været udlejet, selvom de først nu står klar til indflytning. Foto: Lennart Poulsen

Rødglødende lejemarked: Nybyggerier rives væk, inden spaden er i jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Private aktører fra lokalområdet bygger lige nu 26 nye lejligheder. Vurderet ud fra interessen og de hyppige underskrifter på lejekontrakterne er der behov for mange flere, lyder det samstemmende.

Løsning: Med en udviklingsplan fra Rambøll står Løsning de kommende år foran en større forandring, som tæller alt fra multihus til flytning af stadion og ny bydel øst for jernbanen.

Men det er ikke kun Hedensted Kommune, der maler med de byudviklingsmæssige penselstrøg. Fra den nordlige til den sydlige ende af byen følger private aktører trop og sender gamle villaer eller forladte bygninger i graven til fordel for nye boliger.

Blandt andet har bysbarnet Hans Hansen både i 2012 og i 2016 bygget nye lejligheder på Vestergade. Fælles for dem var, at lejekontrakterne blev underskrevet, længe inden byggerierne stod klar.

Tendensen er fortsat til de fem nye dobbelthuse, han netop har modtaget byggetilladelsen til at opføre på Sneppevej. Flere lejligheder er enten lejet ud eller solgt, og 20 familier står på bruttolisten til en nøgle.

- I min alder er der nok noget lokalpatriotisk i at ville tage del i udviklingen af byen, men det er lige så meget fordi, jeg ser et stort behov og en stor søgning mod nyere lejligheder fra især de ældre. Både nu og i fremtiden, siger 75-årige Hans Hansen.

Når vi kort tid inde i byggeriet har lejet alle 10 lejligheder ud, vidner det om, at der er et stort behov for moderne lejligheder i Løsning.
Christian Skifter, medejer, GGS Boligudlejning

Stort marked for ældrevenlige boilger

Et lignende byggeri skyder i øjeblikket op på Hedenstedvej 1, hvor Murermester Johannes Kristensen allerede har udlejet de første af seks kommende lejligheder, selvom indflytningsdatoen ligger flere måneder fremme.

Endnu hurtigere gik det for GGS Boligudlejning, der til påske holder indflytningssyn for 10 familier i de nybyggede Kartoffelrækkerne for enden af Vandmøllevej. Allerede inden soklen var støbt, måtte man melde fuldt udlejet - alle til ældre personer, hvoraf flere endda havde opfordret selskabet til at bygge nogle tidssvarende boliger til dem.

- Der er mange i 65+ segmentet, som ikke har behov for deres store huse, men fortsat vil bo i et moderne byggeri med lave energiomkostninger og solrige terrasser. Vi ser klart et behov i Løsning for den her type ældrevenlige boliger, og kan vi finde den rette jord til den rette pris, kan vi sagtens finde på at bygge mere i byen, siger medejer Christian Skifter.

De i alt 26 nye lejligheder i Løsning minder om hinanden i forhold til størrelse, udformning, pris og tilhørende faciliteter.

Kan skabe sneboldeffekt

I kommunens udviklingsplan lægges der de kommende år op til byggeriet af ca. 250 boliger i form af almindelige villaer, ældrevenlige lejligheder og mindre rækkehuse.

Alligevel lyder den klare vurdering fra Christian Skifter, at der fortsat vil være plads på lejemarkedet til, at private aktører kan opføre nye lejligheder.

Og den store interesse og optimisme fortæller ifølge leder af byggesagsbehandlingen i Hedensted Kommune, Morten Christensen, historien om en by i udvikling.

- Vi kan mærke, at der er noget, der rører sig, og vi får løbende forespørgsler om større og mindre projekter. De lokale kender markedet og efterspørgslen, og derfor kan det helt klart skabe en sneboldeffekt og give andre lyst til også at gå videre med lignende planer, siger han.

Rødglødende lejemarked: Nybyggerier rives væk, inden spaden er i jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce