Private vandværker jubler: Politikere skrotter bureaukrati

Siden vandsektorloven blev indført i 2009 har de private vandværker kæmpet for at komme ud. Nu er det lykkedes. Arkivfoto

Private vandværker jubler: Politikere skrotter bureaukrati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et bredt flertal i Folketinget blev torsdag enige om at fritage mindre vandværker for en række regler i vandsektorloven.

Juelsminde: Vandværker over hele landet har medvind i disse uger.

I forrige uge afgjorde Højesteret en skattesag til fordel for vandværkerne, så de fremover ikke risikere at skulle betale skat, og torsdag indgik partierne på Christiansborg så en aftale om at skære ned på bureaukratiet i sektoren.

Rent praktisk betyder det, at alle vandværker, der lever mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at indberette og betale til det såkaldte Forsyningssekretariat. Netop det krav har de lokale vandværker været utilfredse med, fordi det har kostet meget i administration og ekstra udgifter.

Vandværkerne skal dog beslutte en udtrædelse på en generalforsamling.

Vandværker kan gå sammen

Den eneste ulempe ved at træde ud er, at vandværkerne måske kan få sværere ved at få en kommunal lånegaranti. Til gengæld bliver loven ændret, så vandværkerne får lov til at investere mere og får bedre rum til at spare op til investeringer, fortæller økonomisk konsulent i Danske Vandværker Neel Ploug Olsen.

- En anden stor fordel ved lovændringen er, at vandværkerne nu får bedre mulighed for at arbejde sammen. Vi har en række vandværker, som leverer under 250.000 kubikmeter vand, som hidtil har undgået at slå sig sammen med nabovandværket, fordi de ikke ville ind under vandsektorloven. Det problem bliver løst nu, fortæller Neel Ploug Olsen.

Aftalen gælder kun for de private vandværker, men de offentlige vand-og spildevandsselskaber får også gavn af de øgede muligheder for at investere i ny teknologi.

Aftalen træder først i kraft i 2021, men energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt forsikrer, at han vil arbejde for, at der kan gives dispensation, så de forbrugerejede vandværker kan komme ud af reguleringen inden da.

Bag forliget står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Private vandværker jubler: Politikere skrotter bureaukrati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce