Ovenpå et udfordrende år - Superbrugsen kan ånde lettet op

På Superbrugsens generalforsamling forleden stod det klart, at brugsforeningen ikke er kommet så svært ud af 2017-regnskabsåret som ellers frygtet af stedets ledelse og bestyrelse, fortæller formand for Superbrugsen Hedensteds bestyrelse, Morten Øllegaard Jensen. Arkivfoto

Ovenpå et udfordrende år - Superbrugsen kan ånde lettet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidste år var en joker for SuperBrugsen i Hedensted, der i spænding kunne se til, mens den tyske supermarkedsgigant Lidl rykkede ind i midtbyen. Nu viser det sig langt fra at have ramt så hårdt som frygtet, fortalte formand for Superbrugsens bestyrelse, Morten Øllegaard Jensen, på SuperBrugsens generalforsamling.

Hedensted: Mandag aften kunne formand for SuperBrugsen Hedensted, Morten Øllegaard Jensen, berette om et 2018, der er gået særdeles fornuftigt.

Det var ellers med spænding, at han og den øvrige bestyrelse så til, da den tyske supermarkedsgigant rykkede ind på nabogrunden i august sidste år.

- Omsætningen er blot faldet med en procent i 2018. Derfor vil jeg betegne 2018 som et yderst tilfredsstillende år, fortæller Morten Øllegaard Jensen, der ikke udelukkende tilskriver Lidl-åbningen brugforeningens fald i omsætning.

Også et ophør af samarbejdet med online-supermarkedet Osuma har været en faktor i det spil, siger han.

- Det gav ikke tilstrækkelig med omsætning for os at være en del af. Det er grunden til, vi pt. har trukket os fra den ydelse, lyder forklaringen fra formanden.

600 var mødt frem, da Superbrugsen forleden holdt generalforsamling i Hedensted Centret. Foto: SuperBrugsen
600 var mødt frem, da Superbrugsen forleden holdt generalforsamling i Hedensted Centret. Foto: SuperBrugsen

Fire millioner

Trods den mindre tilbagegang i omsætning, så viser SuperBrugsens samlede resultat et overskud på godt fire millioner kroner før skat.

Foreningen kan samtidig bryste sig af en stigning i egenkapital, der har nået det største leje i brugsforeningens historie med 52,8 millioner kroner mod 49,7 millioner kroner i 2017.

- Et overskud på fire millioner kroner før skat er samtidig 0,5 millioner kroner bedre i forhold til vores 2017-regnskab, og vi har leveret et væsentligt bedre resultat, end der var budgettet med, fortæller Morten Øllegaard Jensen, der også er tilfreds med forretningens ikke-eksisterende svind-procent. Resultatet tilskriver han stedets mange medarbejdere.

Formanden kunne desuden berette, at der i 2018 blev givet medlemsrabatter og bonus for 887 millioner kroner til Coop-medlemmer. Lokalt i Hedensted er Coop app'en blevet downloadet 2600 gange og på landsplan 1,1 millioner gange, hvilket gør den til en af de mest benyttede apps i Danmark.

Fokus på lokalt

Formanden understreger, at der for SuperBrugsen også er nye tiltag i vente. Inden længe begynder man at indføre et større internt it-system, og en nyopført vaskehal på Overholmvej åbner snart.

- Vi holder generelt skarpt øje med udviklingen i midtbyen, så vi blandt andet kan blive ved med at tilbyde tilstrækkelige med gratis parkeringsmuligheder.

- Vores tank ved brugsen bliver desuden ikke lukket, selvom der også kommer en optankningsmulighed på Overholmvej, siger Morten Øllegaard Jensen.

Det er lokale håndværkere, der opfører den kommende vaskehal - en pointe, som formanden mandag aften gav videre til de fremmødte med følgende kommentar:

- Tænk over, hvor I gør jeres handler. Vi har stort set alt i Hedensted. Hvis vi handler og støtter de lokale butikker og håndværkere, støtter vi også automatisk op om Hedensted som handelsby, lød det.

600 deltog

Godt 600 af SuperBrugsens 6361 medlemmer deltog på generalforsamlingen i Hedensted Centret forleden, hvor bandet Tørfisk underholdt.

Der var ligeledes valg til bestyrelsen, og der var genvalg til Dorthe Annette Hansen, alm bestyrelsesmedlem, Emma Jensen næstformand, Susanne Trend - sekretær, Ove Kristensen suppleant.

Ovenpå et udfordrende år - Superbrugsen kan ånde lettet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce