Ny roman udspiller sig i Bjerre Herred: Det begyndte med research på en jagttur

I naturen omkring Palsgaard Gods fandt Daniel Dencik den perfekte scene til sit romanplot. Forfatteren er især betaget af kystlandskabet ved Håbet og As Hoved som en kontrast til det, han kalder "det friserede Danmark". Foto: Yilmaz Polat

Ny roman udspiller sig i Bjerre Herred: Det begyndte med research på en jagttur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatteren Daniel Dencik har begået en kriminalroman, som halvøens kystskov spiller en central rolle i.

Hosby: Det var tænkt som et jagtbesøg på Palsgaard Gods, men har udviklet sig til meget mere for Daniel Dencik.

Forfatteren er aktuel med kriminalromanen Nordisk Vildt om to tvillingebrødre, der har valgt vidt forskellige retninger i livet. Den ene, soldaten Silas, bor på et forfaldent gods i Bjerre Herred, og skoven omkring godset, som han går på jagt i, spiller en central rolle.

- Der sker noget i skoven efter 60 sider. Det er det, hele bogen handler om, siger Daniel Dencik.

Det var bøvlet, men også et meget godt benspænd for mig, at bogen ikke bare foregik i København. Der er så mange, der skriver om København. Danmark er også andet.
Daniel Dencik
Om forfatteren
Daniel Dencik (f. 1972) debuterede i 1998 med digtsamlingen Lyn på en motorvej.Han har siden udgivet sørgesangen Via katastroferne (2012), romanen Anden person ental (2014), der handler om hans egen historie med de børn, han ikke længere måtte have kontakt til.

Han står også bag novellesamlingen Grand Danois (2016) og senest essayene Sportshjerte (2017).

Daniel Dencik har desuden instrueret filmene Moon Rider (2012), Ekspeditionen til verdens ende (2013), portrætfilmen Tal R: The Virgin samt spillefilmen Guldkysten (2015).

Nordisk Vildt er udkommet på Politikens Forlag.
- Godset voksede Silas og tvillingebroderen Elias op på. Morfaren vandt det i et spil kort efter 2. Verdenskrig. Han var holocaust-surviver, siger Daniel Dencik. Godset i hans bog er ikke vedligeholdt som inspirationskilden Palsgaard Gods. Foto: Yilmaz Polat
- Godset voksede Silas og tvillingebroderen Elias op på. Morfaren vandt det i et spil kort efter 2. Verdenskrig. Han var holocaust-surviver, siger Daniel Dencik. Godset i hans bog er ikke vedligeholdt som inspirationskilden Palsgaard Gods. Foto: Yilmaz Polat

Blev inviteret med på jagt

Folkebladet har sat ham i stævne på Palsgaard. Virksomheden, godset og egnen kendte han intet til, da han for fire år siden tog hul på arbejdet med romanen.

Han vidste derimod, at to brødre, et forfaldent gods og jagt skulle indgå i romanens plot, og det var i søgningen efter en indgang til jagtmiljøet, at forbindelsen til Palsgaard blev skabt.

Gennem venners venner i København mødte han journalisten Knud Brix. Han er søn af Birger Brix og bror til Anders Brix, koncerndirektør for Schou-Fondet, som Palsgaard A/S hører under.

- Knud tog mig med herover, hvor jeg fik lov til at gå med på masser af forskellige typer jagt. Han har gået på jagt siden barnsben og er født jæger, kan man sige. Det er det mest naturlige for ham. Og det der med at forstå, hvordan sådan et menneske tænker, det var udfordrende, men også meget spændende, siger Daniel Dencik.

- Jeg har boet på godset i dagevis et par gange om året. Brix-familiens åbenhed har været fantastisk, siger Daniel Dencik, der under fotograferingen ved godset mødte Kirsten og Birger Brix. Foto: Yilmaz Polat
- Jeg har boet på godset i dagevis et par gange om året. Brix-familiens åbenhed har været fantastisk, siger Daniel Dencik, der under fotograferingen ved godset mødte Kirsten og Birger Brix. Foto: Yilmaz Polat

Blev grebet af naturen

Forfatteren fandt ret hurtigt ud, at Palsgaard Gods og Bjerre Herred skulle bruges til andet end jagt-research.

- Det blev en nøgle til at skrive romanen, at den skulle være forankret lige præcis i Bjerre Herred - nærmere betegnet Håbet ved Palsgaard, siger Daniel Dencik og fortsætter:

- Det yderste stykke land med den opdæmmede gamle havbund er ret forvildet og smuk, men rummer også en stor grad af forfald. Der er noget skønt ved, hvordan det forfalder herude. Hvordan man midt i det friserede Danmark har en rest af noget utæmmeligt tilbage. Derfor hedder bogen Nordisk Vildt. Titlen hentyder til længslen efter noget mere oprindeligt og vildt, end hvad der er blevet af vores civilisation i dag, siger Daniel Dencik.

I Retten og fængsel

Han har mødt stor åbenhed fra familien Brix og besøgt godset flere gange hen over de seneste år.

Dagene er ikke kun gået med observationer på halvøen.

I Horsens, hvor bogens handling også foregår, har Daniel Dencik bl.a. overværet grundlovsforhør i Retten og mødtes med tidligere indsatte og en fængselspræst på Enner Mark.

Han er også blevet afhørt - efter aftale med politiet.

- Det har været vigtigt for mig, at det her kriminalplot hænger sammen. At det er plausibelt, siger Daniel Dencik.

Det er hans ottende bog, men blot anden roman.

- Det er langt det mest ambitiøse, jeg har skrevet. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle skrive en bog på 500 sider. Det virker normalt at snakke om nu, men det er meget unormalt at skrive så meget og være besat af noget i så lang tid, siger han og smiler skævt ved tanken.

Bogen kom i handlen fredag.

Ny roman udspiller sig i Bjerre Herred: Det begyndte med research på en jagttur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce