Ny fjordsejlads får politisk medvind: Planer om 75 meter lang bro

I årene 1864 til 1964 var udflugter på Vejle Fjord populære. De daværende broer er for længst rådnet eller fjernet. Lokalrådet i Stouby håber, at en bro ved Hotel Vejlefjord kan blive den første af flere. Arkivfoto

Ny fjordsejlads får politisk medvind: Planer om 75 meter lang bro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stouby og Omegns Lokalråd har fået en pejling om, hvordan politikerne i teknisk udvalg ser på ideen om etablering af en 75 meter lang anløbsbro neden for Hotel Vejlefjord.

Stouby: Ideen om at genoplive tidligere tiders udflugter på Vejle Fjord er god, mener politikerne i teknisk udvalg i Hedensted Kommune.

De har i denne uge haft projektet på dagsordenen, fordi det rummer en ansøgning om etablering af en større anløbsbro neden for Hotel Vejlefjord.

Den eksisterende bro ud fra parkområdet er 25 meter lang. Den ønskes forlænget med 50 meter og tilføjet et anløbshoved, hvor en fjordbåd kan ligge fortøjret.

- Der er en bro dernede nu, og vi i udvalget synes, det er en god ide at genoptage sejladsen, så vi har sagt god for, der arbejdes videre med det, siger udvalgsformand Lene Tingleff (V).

Vi regner med en vanddybde på 2,5 meter, og det er først med en bro på omkring de 75 meter, vi får den. Hvis vi nøjes med 30-40 meter, så skal vi pumpe sand væk for at holde dybden, og det er en driftsudgift, vi gerne er fri for.
Ole Lyse, formand, Stouby og Omegns Lokalråd

Den rigtige dybde

Bade- og bådebroer må maks. være 30 meter lange, siger retningslinjer, som teknisk udvalg har vedtaget ud fra et landskabeligt hensyn. Der er dog ikke umiddelbar bekymring over en længere bro til det aktuelle projekt, siger Lene Tingleff.

For ansøgeren, Stouby og Omegns Lokalråd, handler det ikke om at rage ud i fjorden, men om at komme ud på en optimal dybde, forklarer formand Ole Lyse.

- Vi regner med en vanddybde på 2,5 meter, og det er først med en bro på omkring de 75 meter, vi får den. Hvis vi nøjes med 30-40 meter, så skal vi pumpe sand væk for at holde dybden, og det er en driftsudgift, vi gerne er fri for, siger han.

Skal forbi Kystdirektoratet

Teknisk forvaltning har været i kontakt med Kystdirektoratet om myndighedsansvaret, og udgangen er blevet, at kommunen behandler ansøgningen.

Dog vil Kysdirektoratet såvel som beboere nær broen blive hørt i sagen, og det er det næste skridt, kommunen tager.

- Det er rigtigt positivt, at kommunen anbefaler projektet. Det er også positivt, at kommunen har taget førertrøjen på og sagt; "Den her sag skal vi nok sagsbehandle og høre Kystdirektoratet om". De kunne også have givet den til Kystdirektoratet, og så ville det have taget længere tid, siger Ole Lyse.

I disse dage afventer han og lokalrådet Realdanias behandling af en ansøgning om 600.000 kr. til anløbsbroen, som ventes at ville koste en lille mio. kr. i alt.

Ny fjordsejlads får politisk medvind: Planer om 75 meter lang bro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce