Ny blikkenslager i byen: Christian vil beklæde gammelt firma-domicil med glimtende blik

Blikkenslager Christian Møgelhøj er flyttet fra Uldum til Schytz og Østergaards tidligere domicil i Ølholm. Foto: Michael Svenningsen

Ny blikkenslager i byen: Christian vil beklæde gammelt firma-domicil med glimtende blik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møgelhøj Blik fra Uldum er rykket ind i Schytz & Østergaards forhenværende domicil i Ølholm. Bygningen skal fungere som udstillingslokale for, hvad det lokale firma kan.

Ølholm: Hvis det glimter, så sælger det.

39-årige Christian Møgelhøj sender et skævt smil, mens han til ære for fotografen hurtigt finder et stykke kobber frem. Vi er hos Møgelhøj Blik, der efter 13 år i Uldum og Bøgballe, 1. februar rykkede ind i byggefirmaet Schytz og Østergaards tidligere domicil på Ølholm Bygade ved Erhvervsparken. En 900 kvm stor bygning med 6000 kvm grund, der har stået tom i flere år.

Nu får bygningen dog nyt liv. Efter at have brugt nogle måneder på at komme på plads indendøre samt rydde op udenfor, er planen, at den falmede røde facade skal shines op, og hele bygningen skal have nyt tag.

- Tilbygningen foran, hvor vi har kontor m.m., kommer vi til at beklæde med forskellige eksempler på vores arbejde, så den samtidig kommer til at være et udstillingslokale for kunderne, fortæller Christian Møgelhøj.

I Ølholm er der både god plads på værkstedet, men også plads til kontor for både Møgelhøj Blik og Møgelhøj Jagthunde Center, som Christian Møgelhøjs hustru Camilla driver. Foto: Michael Svenningsen
I Ølholm er der både god plads på værkstedet, men også plads til kontor for både Møgelhøj Blik og Møgelhøj Jagthunde Center, som Christian Møgelhøjs hustru Camilla driver. Foto: Michael Svenningsen

God beliggenhed

Han etablerede sig i 2006 på privatadressen i Uldum som selvstændig blikkenslager. For en håndfuld år siden flyttede han virksomheden i lejede bygninger i Bøgballe, men der manglede både medarbejder- og kontorfaciliteter, så da ejendommen i Ølholm for nylig blev sat til salg, var Christian Møgelhøj hurtig til at slå til.

- Det passer godt til os. Selvom det i kilometer er længere fra Horsens, hvor mange af vores kunder kommer fra, tager det ikke længere tid at køre, og så gør det heller ikke noget, at vi er kommet tættere på Vejle, lyder der fra Christian Møgelhøj, der i øjeblikket beskæftiger tre blikkenslagere og én tømrer, men tidligere har været helt oppe på at have 14 mand ansat.

Blikkenslager Christian Møgelhøj er flyttet fra Uldum til Schytz og Østergaards tidligere domicil i Ølholm. Foto: Michael Svenningsen
Blikkenslager Christian Møgelhøj er flyttet fra Uldum til Schytz og Østergaards tidligere domicil i Ølholm. Foto: Michael Svenningsen

Sneglehustag og altertavle

På svendebrevet står der VVS'er, men for Christian Møgelhøj har det altid været blikkenslagerarbejdet som tagrender, inddækninger af kviste og altaner, der har interesseret. Et særligt hjerte har han for specialopgaverne. For eksempel har han lavet messingaltertavlen på Vestre Kirkegård i Horsens og har for en privat kunde lavet et specielt kobbertag formet som et sneglehus.

- Jeg synes, det er sjovere at lave noget, der kan ses, og at vise frem, hvad man kan, i stedet for groft sagt bare at rulle nogle slanger ud under et gulv. Og så kan jeg godt lide at blive udfordret og lave opgaver, hvor kunder lytter til min faglighed og rådgivning, forklarer han.

Christian Møgelhøj beskæftiger pt. tre blikkenslagere og en tømrer. Her ses Jonas Skov ved profileringsmaskinen. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce