Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nu får cyklister sikre veje: Her sker forbedringer

Flere lokalområder får nye cykelstier - som det skete mellem Uldum og Vester Ørum for fire år siden. Arkivfoto: Martin Ravn

Nu får cyklister sikre veje: Her sker forbedringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg fordeler fem mio. kr. til trafiksikkerhed: Lokalsamfund kan glæde sig til cykelstier, hastighedsdæmpende tiltag og nye asfaltslidlag.

Hedensted: De ekstraordinære engangsindtæger, som sidste år tilfaldt Hedensted Kommune, skal blandt andet komme borgerne til gode ved bedre trafiksikkerhed.

Teknisk udvalg har fået råderet over 4,7 mio. kr., og udvalget har besluttet, at pengene skal bruges til trafiksikkerhed, støjdæmpende tiltag og vejvedligehold.

Udvalget har netop udpeget de områder, hvor pengene skal gøre gavn, og det bliver især cyklisterne, der får noget at glæde sig over.

- Vi har en liste liggende over projekter, vi gerne vil i gang med, og nu er der blevet penge til at tage fat på nogle af dem. Det er en lille ekstra gave til borgerne, siger udvalgsformand Lene Tingleff (V).

Her kommer cykelstier

De fem udvalgte trafiksikkerhedsprojekter er:

  • En dobbeltrettet cykelsti ved Øster Snede Skole.
  • En hævet flade på Frederiksbergvej i Løsning.
  • Tilbagetrukket cykelsti på Vejlevej/Tofteskovvej i Juelsminde.
  • Anlæg af hastighedsdæmpende tiltag på Mosegade i Hedensted.
  • Forlægning af Søndergade ved Tværvejs udkørsel i Hornsyld.

Mindre støj ved rundkørsel

Der er også blevet penge til et støjdæmpende tiltag ved rundkørslen Østre Ringgade/Daugårdvej i Hedensted, som naboerne længe har efterspurgt.

Rundkørslen udgør et af de mest trafikerede kryds i Hedensted, og beboerne omkring rundkørslen er plagede af den voldsomme støj.

Det skal nu afhjælpes ved at anlægge pudebump på Daugårdvej, Østre Ringgade og Rindbækvej - for når bilerne får en lavere og mere jævn fart gennem rundkørslen, forventes støjen og accelerationsgenerne i krydset at blive reduceret væsentligt. Samtidig øger det trafiksikkerheden.

Der skal i samme område opsættes en fodgængerovergang ud for stien til Rugmarken og laves hastighedsnedsættelse til 40 km/t mellem rundkørslen og Præstegårdsvej.

Her kommer ny asfalt

Endelig er der afsat penge til asfaldslidlag og reperation på en række veje og cykelstier i kommunen.

Det drejer sig om Energivej og Skovhusevej i Løsning, Gludvej og Tofteskovvej i Juelsminde, Lhombrevej og Korsbækdal i Barrit, Pøtvej i Pøt Strandby, Ny Sebberupvej i Ny Sebberup og Skovparken i Hedensted. I Kragelund og Stouby skal der renoveres bump og fortovsarealer med et rødt asfaltslidlag.