Nu får Uldum alligevel musik i byen: Erhvervsforening vil lave sommerfest

Uldum Erhvervsforening er klar til at lave en sommerfest i Uldum 6. juli, hvor der ellers skulle have været gademusikfestival. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Nu får Uldum alligevel musik i byen: Erhvervsforening vil lave sommerfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uldum Erhvervsforening vil lave sommerfest i Uldum som alternativ til den aflyste gademusikfestival. -Det bliver ikke en erstatning for gademusik-festivalen, for vi håber inderligt på, at de er klar igen næste år, understreger erhvervsforeningen.

Uldum: - Det vil være så ærgerligt, hvis Uldum skulle stå tom den første lørdag i juli måned.

Sådan lyder det fra indehaver af tøjbutikken Grosbøl, Mathilde Grosbøl, der med den tanke sammen med Uldum Erhvervsforening har besluttet sig for at stable et arrangement på benene i Uldum lørdag 6. juli.

Datoen har i årevis været reserveret til Uldum Gademusik Festival, men for en måned siden valgte festivalens bestyrelse at aflyse årets festival, da formand Flemming Sønderup er blevet alvorlig syg. Mange både musikere, frivillige og gæster har dog allerede reserveret dagen, og bl.a. derfor vil erhvervsforeningen nu forsøge alligevel at lave en fest i byen den dag.

Det bliver et arrangement med musikalske indslag, men ikke en gademusikfestival, som Uldum kender det. Der vil f.eks. ikke blive taget entré, og der vil ikke kommer kræmmere, men foreningen vil alligevel forsøge at lave "et brag af et program".

- Vi satser hårdt på, at Uldum Gademusik Festival kommer igen til næste år. Indtil da vil vi gerne holde lidt liv i gaden og vise, at vi godt kan stå sammen i Uldum, selvom tingene brænder lidt på. Der er rigtig mange, der synes, det er synd at aflyse gademusikfestivalen, og på den her måde forsøger vi at holde folk i byen, skabe musik og fest i gaden, uden at det bliver med en forventning om en gademusikfestival som sædvanlig, lyder det fra Mathilde Grosbøl.

Musik, dans og politik

Sammen med den øvrige erhvervsforening er hun nu i fuld gang med planlægningen, der skal ske på rekordtid. Umiddelbart er planen, at Søndergade skal lukkes af for trafik, og der vil blive sat en stor scene op på gaden. Derudover vil der blive musik på Café Johans, på Torvet, på Vores Værtshus og muligvis i kirken.

Udover musikken er planen, at der skal være andre andre aktiviteter i gaden. F.eks. håber Mathilde Grosbøl at både brandvæsen, politi og de politiske partier vil komme, ligesom hun også håber kursisterne på Uldum Højskoles folkemusikkursus vil deltage i arrangementet.

- Vi skal som erhvervsforening ikke have et overskud ud af dagen. Derfor kommer vi f.eks. ikke selv til at stille en ølvogn op, men lader byens erhvervsdrivende om at sælge mad og drikke m.v. Alt, hvad vi får af sponsorater, vil blive brugt på selve dagen. Vi gør det for byen og butikkernes skyld og for at holde et momentum i Uldum, siger Mathilde Grosbøl.

Ikke noget valg

Hun er helt med på, at det bliver et stort arbejde at stable arrangementet, der i øvrigt får navnet "Sommerfest i Uldum" på benene, men hun er sammen med resten af erhvervsforeningen klar til at lægge alle kræfter i.

- Det bliver da et kæmpe arbejde, og vi har også lidt travlt, men vi synes ikke rigtig, vi har noget valg. Der bliver nødt til at ske noget i byen den dag. Vi synes, det er mange mennesker, vi ville sende væk fra byen med en total aflysning. Hvis vi bare kan blive halvdelen af, hvad der plejer, vil det være fint, lyder det fra Mathilde Grosbøl.

Er man interesseret i at optræde til sommerfesten eller hjælpe til på anden vis, kan man henvende sig til Karina Yde tlf. 21 16 19 42 (frivillige) eller Jesper Flensted (musik og sponsorater) tlf. 31 24 49 27. Henvendelse ang. musik kan også ske til Heidi Larsen i Café Johans, mens henvendelser ang. sponsorater også kan ske til brugsuddeler Kenneth Rasmussen.

Der vil inden længe blive oprettet en Facebook-side med navnet "Sommerfest i Uldum", hvor planlægningen af arrangementet kan følges.

Nu får Uldum alligevel musik i byen: Erhvervsforening vil lave sommerfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce