Museumsgæster restaurerer Emmas Hus: Resultatet bliver formidling

Restaureringshåndværker Erik Therkildsen (tv.) fortæller deltager Onno Janssen (th.), at de lodrette facadestolper til Emmas Hus skal have den ringeste ende i bunden, fordi det vil styrke facaden. Foto: Mette Mørk

Museumsgæster restaurerer Emmas Hus: Resultatet bliver formidling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaureringshåndværkere og museumsgæster med interesse for gamle byggemetoder arbejder sammen om at restaurere en facade til Emmas Hus, der tidligere stod i Hedensted By fremtil 1999. I fællesskab skal de blive klogere på det gamle håndværk og de traditionsrige trækonstruktioner.

Glud: Da vinklen på en af facadestolperne til Emma Hus er tegnet op med blyant, begynder 31-årige Onno Janssen fra Horsens forsigtigt at save efter stregen. Ormehullerne afgiver støv, når saven skærer sig igennem overfladen, men på indersiden ser egetræet kernesundt ud.

Onno Janssen er på Glud Museum sammen med ufaglærte håndværkere, som ham selv, og professionelle restauratører i gang med at skære bunden til facadestolper til, så de kan holde de vandrette stykker tømmer i spænd, der senere skal danne bindingsværket til Emmas Hus.

Huset var tidligere et af de ældste huse i Hedensted By, men blev i 1999 taget ned grundet dets dårlige stand og senere givet til Glud Museum

- Det er fascinerende at lære de ældre byggemetoder at kende. Oven i det kan jeg måske også spare en regning til håndværkerne i fremtiden, siger Onno Janssen, der er eksportingeniør og erkender, at hans arbejdsliv, hvor computeren i centrum, er i en noget anden boldgade end håndværkerfaget.

Gå til håndværk på Glud Museum
  • Glud Museum og Projekt Hænder og Huse har inviteret alle med interesse for håndværk til at 'gå til håndværk' på Glud Museum. Opgaven er at restaurere facaden på Emmas Hus, der tidligere var et af de ældste huse i Hedensted By.
  • Det foregår over fire dage: onsdag 21. august, onsdag 28. august, onsdag 4. september og onsdag 11. september fra kl. 12-18. Tidspunkter kan dog ændres gennem dialog mellem Glud Museum og Projekt Hænder og Huse, hvis man er forhindret af arbejde eller studie.
  • Formålet er at gøre viden og håndværk tilgængelig for alle.
  • Det er gratis at deltage. Man registrerer sig med navn og mailadresse i museets billetkontor, inden man begiver sig til pladsen for at gribe værktøj og tømmer.
  • Når facaden er samlet, findes nogle nye datoer til restaurering af gavlene på Emmas Hus.
Facadestolper lægges på bukke, så de kan streges op med de helt korrekte mål og vinkler. På Glud Museum er frivillige også med til at rådgive museumsgæsterne, idet nogle af de frivillige selv har en håndværkerbaggrund. Foto: Mette Mørk

På museet tjekker restaureringshåndværker Nikolaj Kirk nogle nummererede træstolper til bindingsværket, som senere skal binde og bære Emmas Hus. Han fortæller om træets historie til de museumsgæster, som alle vil hjælpe til med at restaurere facaden.

- Hvornår huset står færdigt, betyder ikke så meget. Det vigtigste bliver at formidle det gamle håndværk til gæsterne og flytte kundskaben ind i nye hoveder, siger Nikolaj Kirk, som også er leder af Projekt Hænder og Huse, der arbejder på at øge samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og frilandsmuseer i Region Midtjylland.

Glud Museum og Projekt Hænder og Huse står bag arrangementet 'gå til håndværk', som har til formål at sprede viden om håndværk og bindingsværkskonstruktioner.

En af facadestolperne til Emmas Hus rettes til i bunden med kølle og stemmejern, så den igen kan bære et bindingsværk. Emmas Hus vil af den grund kun blive 210 cm i højden, hvilket er en anelse mindre end det orignale hus, der i sin tid stod Hedensted By. Foto: Mette Mørk

Respekt for gamle bygninger

Bag et træskur med nyt og gammelt værktøj fortæller Erik Therkildsen deltagerne, hvor de skal save af og banke ud, så facadestolperne til huset bliver robuste. Han er som Nikolaj Kirk restaureringshåndværker, og hans arbejde består i at vejlede de besøgende i en byggekunst, der har mange år på bagen.

- Museumsgæsterne får lov at arbejde med køller og stemmejern som i gamle dage. Det vil forhåbentligt give dem læring om og respekt for de gamle bygninger, siger Erik Therkildsen, der er ekspert indenfor bindingsværk.

Frivillige og en af pedellerne på Glud Museum, Rasmus Aaby Andersen, deltager også i arrangementet, fordi læring om det traditionsrige håndværk kan bruges i mange sammenhænge.

- Hvad vi lærer her, kan jeg helt sikkert bruge privat. Her går hobby og erhverv hånd i hånd, siger Rasmus Aaby Andersen.

Restaureringshåndværker Nikolaj Kirk har lært om medbyggerprincippet i Norge, hvor det ikke er unormalt at invitere folk fra nær og fjern til opførelse og restaurering af byggeprojekter. Foto: Mette Mørk

Restaurering lig med genbrug

Museumsinspektør på Glud Museum, Lola Wøhlk Hansen, er tilfreds med, at Emmas Hus blev tildelt museet, og hun kalder det en ren pakkeløsning.

- At kunne genbruge og udnytte det gamle bindingsværk er simpelthen fantastisk. Stedet her er startet op af en håndværker, og nu løftes traditionerne videre til unge og gamle, siger Lola Wøhlk Hansen.

Hele byggeprocessen tager udgangspunkt i medbyggerprincippet, som handler om at invitere mennesker fra nær og fjern til opførelse eller restaurering af bygninger, hvor læring erstatter kontanter efter endt arbejde.

Alle træstolper til Emma Hus er forsynede med numre. - Det er som at samle et brugt skab fra IKEA, siger 31-årige Onno Janssen fra Horsens med et smil. Foto: Mette Mørk
Alle træstolper til Emma Hus er forsynede med numre. - Det er som at samle et brugt skab fra IKEA, siger 31-årige Onno Janssen fra Horsens med et smil. Foto: Mette Mørk
Museumsinspektør på Glud Museum, Lola Wøhlk Hansen, fortæller, at op til flere tømrerelever vil deltage i 'gå til håndværk' for at blive klogere på det gamle håndværk. Foto: Mette Mørk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce