Mette har været i malerfirma i 16 år - nu overtager hun halvdelen af det

Mette Knudsen overtog i starten af januar halvdelen af Egelinds Malerfirma. Planerne om det startede allerede for fire år siden. Foto: Søren Gylling

Mette har været i malerfirma i 16 år - nu overtager hun halvdelen af det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Knudsen har pr. 1. januar i år overtaget halvdelen af Egelinds Malerfirma. Hun og Jens Egelind, direktør i firmaet, har kendt i hinanden i 25 år, og derfor var det nærliggende.

Rask Mølle: - Jens har gennem årene nogle gange spurgt, om jeg ville være medejer af firmaet, hvor jeg har svaret blankt nej. Men så ved jeg ikke, hvad der skete, da jeg en dag sagde ja. Det var nok, fordi mine børn var ved at være store, og fordi jeg i forvejen var meget involveret i firmaet. Jeg kunne bare mærke, at jeg havde lyst til det, siger 43-årige Mette Knudsen, der bor i Rask Mølle med sin mand Lars Knudsen og deres to børn på 14 og 17 år.

Pr. 1. januar 2018 overtog hun halvdelen af Egelinds Malerfirma, som ligger i Rask Mølle. Allerede for fire år siden købte hun sig ind, så hun ejede 10 procent, og planerne om, at hun på et tidspunkt skulle eje 50 procent, blev også lagt der.

Vi er meget forskellige, men samtidig meget ens. Det er aldrig sådan, at vi går uenige hjem, og det er nok, fordi vi er gode til at lytte til hinanden og til at hjælpe og lære af hinanden.
Mette Knudsen, malermester og medejer af Egelinds Malerfirma
54-årige Jens Egelind, direktør og malermester i Egelinds Malerfirma, og 43-årige Mette Knudsen, medejer og malermester, har kendt hinanden i 25 år, og Mette Knudsen sbegyndte i firmaet få måneder efter, Jens Egelind havde setableret det. Foto: Søren Gylling
54-årige Jens Egelind, direktør og malermester i Egelinds Malerfirma, og 43-årige Mette Knudsen, medejer og malermester, har kendt hinanden i 25 år, og Mette Knudsen sbegyndte i firmaet få måneder efter, Jens Egelind havde setableret det. Foto: Søren Gylling

Supplerer hinanden godt

For 54-årige Jens Egelind, direktør og malermester i firmaet, lå det lige til højrebenet, at det var Mette Knudsen, der skulle være medejer.

De to har kendt hinanden i 25 år, og Jens Egelind har endda været hendes fodboldtræner i Aale. I knap to år var de svende sammen i Malergården i Fredericia, inden Jens Egelind i 2000 startede Egelinds Malerfirma, hvor Mette Knudsen blev ansat et par måneder senere.

I Egelinds Malerfirma er der 35 medarbejdere, og Jens Egelind fortæller, at de virker glade for, at der er to mestre frem for en.

- Hvis nu den ene af os ikke lige er ved telefonen, kan de altid ringe til den anden. Det er vigtigt for os, at vores svende og lærlinge føler sig godt klædt på, når de er ude i marken, siger Jens Egelind.

I anledning af udvidelsen af ejerkredsen bliver der fredag 31. august holdt en reception for familie, venner, kunder og forretningsforbindelser på Gl. Jernbanevej, hvor firmaet hører hjemme. Her vil der samtidig være mulighed for at se de nyindrettede lokaler.

Mette har været i malerfirma i 16 år - nu overtager hun halvdelen af det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce