Lungekor er et hit: Synger sig tilbage til hverdagen

Foruden selve stemmetræningen bliver der også brugt tid til at opvarme og løsne overkroppen op. Foto: Michael Svenningsen

Lungekor er et hit: Synger sig tilbage til hverdagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En række lungepatienter mødes i et såkaldt lungekor, hvor vejrtrækningsøvelser og træning af mellemgulvet giver luft til at få overskud til hyggelige hjertestunder.

Løsning: Der blev hostet mere end vanligt mellem vers og sange, da et dusin mænd og kvinder tirsdag eftermiddag for første gang fyldte Sundhedshuset i Løsning med toner som et nyoprettet kor.

Og det er langt fra ilde set, for koret handler ikke bare om glæden ved at synge sammen - der er i lige så høj grad tale om decideret træning til at kunne komme gennem hverdagens små og store opgaver.

Fælles for alle korets medlemmer er nemlig, at de i en eller anden grad er lungepatienter og som en konsekvens døjer med af have luft nok til gåture, leg med børnebørnene eller havearbejde.

I hvert fald indtil der kan høstes frugterne af vejrtrækningsøvelser og "styrketræning" til mellemgulvet.

- For mig har det givet en større lungekapacitet, og hvis jeg får problemer med luften, ved jeg, hvordan jeg stille og roligt kan få styr på min vejrtrækning. Før var det utænkeligt, at jeg skulle finde støvsugeren frem, men nu kan jeg tage rummene enkeltvis. Jeg har kort sagt fået min dagligdag tilbage, siger Lene Hartmann fra Hedensted, som har været del af et tidligere lungekor.

Kvinden bag lungekoret i Løsning er operasanger Rikke Damkjær, som blandt andet lærer deltagerne bedre at kunne kontrollere vejrtrækningen. Foto: Michael Svenningsen
Kvinden bag lungekoret i Løsning er operasanger Rikke Damkjær, som blandt andet lærer deltagerne bedre at kunne kontrollere vejrtrækningen. Foto: Michael Svenningsen

Vinde identiteten tilbage

Koret er en udspringer af ph.d-projektet Sing a Lung, der undersøger KOL-patienters gevinster ved at synge. I den forbindelse blev der oprettet nogle testhold i Hedensted med operasanger Rikke Damkjær som underviser. Da holdene havde udtjent deres forskningsmæssige formål, besluttede hun sig for egenhændigt at samle stafetten op og oprette et særskilt lungekor.

- Vi hører fra patienterne, at de får et højere iltindhold i blodet, og at de helt subjektivt også har større overskud. Bare sådan noget som at lære, man skal fokusere på at puste ud i stedet for ind, har stor betydning. Det er en alternativ form for træning, men med en gedigen faglig tilgang fra engelske eksperter, sagde Rikke Damkjær.

Blandt førstegangssangerne i koret var tirsdag eftermiddag Harry Holm Frederiksen fra Aale, som kæmper med, at der ophober sig CO2 i lungerne. Som uddannet kirkesanger er det nærmest identiteten, han forsøger at vinde tilbage.

- Det vil betyde meget for mig at kunne komme på niveau igen, for i forvejen har jeg ikke meget fysik tilbage. Forhåbentlig er det sangen, der kommer til at bære mig fremad i mange år endnu, sagde han.

Der er ifølge Lungeforeningen et lungekor i 43 danske byer. Koret i Løsning øver hver tirsdag kl. 16, og der er fortsat plads til nye medlemmer - også selvom man ikke har en lungesygdom.

11 spirende korsangere med lungesygdomme mødte torsdag eftermiddag op til første sangtræning i Sundhedshuset i Løsning. Foto: Michael Svenningsen
11 spirende korsangere med lungesygdomme mødte torsdag eftermiddag op til første sangtræning i Sundhedshuset i Løsning. Foto: Michael Svenningsen
Selvom lungekoret er helt nyt, har Lene Hartmann fra Hedensted rigeligt erfaring. Hun var nemlig også del af det forudgående ph.d-projekt, der lagde kimen. Foto: Michael Svenningsen
Selvom lungekoret er helt nyt, har Lene Hartmann fra Hedensted rigeligt erfaring. Hun var nemlig også del af det forudgående ph.d-projekt, der lagde kimen. Foto: Michael Svenningsen
Foruden selve stemmetræningen bliver der også brugt tid til at opvarme og løsne overkroppen op. Foto: Michael Svenningsen
Foruden selve stemmetræningen bliver der også brugt tid til at opvarme og løsne overkroppen op. Foto: Michael Svenningsen
Foruden selve stemmetræningen bliver der også brugt tid til at opvarme og løsne overkroppen op. Foto: Michael Svenningsen
Foruden selve stemmetræningen bliver der også brugt tid til at opvarme og løsne overkroppen op. Foto: Michael Svenningsen
Der er kun én regel, når lungekoret synger; ingen julesange. Til gengæld bliver der bidt skeer med både engelske, tyske og svenske tekster. Foto: Michael Svenningsen

Annonce
Annonce
Annonce