Lokal kunster vil beklæde vandtank med kunstnerisk lysshow

Asbjørn Lønvig, der bor i Hedensted, er kendt for sine grafiske billeder. Han har tidligere lavet lysshows på offentlige vægge, blandt andet Hedensted Kirke. Arkivfoto

Lokal kunster vil beklæde vandtank med kunstnerisk lysshow

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asbjørn Lønvig vil fredag til søndag får den store varmtvandstank ved solvarmeanlægget på Vesterbyvej til at se helt anderledes ud, end den plejer.

Hedensted: Farverige billeder af dyr, planter, berømt og lokale steder og et budskab om, at det er godt at bruge solvarme.

Det vil man fredag til søndag fra kl. 19 kunne se, hvis man tager en tur forbi Hedensted Fjernvarmes solvarmeanlæg på Vesterbyvej 4 i Hedensted.

Den lokale kunstner Asbjørn Lønvig er af bestyrelsen blevet bestilt til at lave et kunstværk, der i nogle timer kommer til at farve den store varmtvandsbeholder.

- Jeg fik ideen en dag, jeg kom kørende og så den der kæmpe tønde. Når jeg ser sådan en tank, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad man kan bruge den til, siger Asbjørn Lønvig.

Han er kendt for blandt andet de to H'er, der står ved motorvejen, og sit grafiske arbejde. Han tog kontakt til fjernvarmeværket, der var med på at gøre noget. At male på tanken kunne der ikke blive tale om, men i stedet forslog Asbjørn Lønvig et show med billeder og musik, som bliver blæst op på tanken.

Det, syntes bestyrelsen, var en god idé, og aftalen blev, at kunstneren står fredag, lørdag og søndag aften ved tanken med sit projekt.

Grønt budskab

Asbjørn Lønvig er blevet inspireret af solvarmeanlægget, der leverer grøn varme til byen, og af at Hedensted Fjernvarme har halveret sit CO-udslippet på blot fem år. - Nogle af billederne har jeg fra tidligere, andre har jeg lavet til lejligheden. Budskabet er, at det er godt at bruge solen, og at man skal tænke sig om, når man vælger varmekilde, siger Asbjørn Lønvig. Han begynder lysshowet hver aften kl. 19 og vil køre det så længe, der er tilskuere. Man kan også se billedserien på Hedensted Fjernvarmeværks hjemmeside.

Lokal kunster vil beklæde vandtank med kunstnerisk lysshow

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce