Kommunen taber mest, men vinder alligevel lidt i udligningscirkus

Den kommunale administration skal spare seks mio. kr. i 2019. Arkivfoto

Kommunen taber mest, men vinder alligevel lidt i udligningscirkus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen skal ud i en større spareøvelser over de næste fire år for at få økonomien til at hænge sammen.

Hedensted: Kommunens økonomiske vilkår er stadigvæk et tilbagevendende problem for politikerne i Hedensted Kommune. Især den landsdækkende omfordeling, udligningsordningen, og det, at økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne kun bliver lagt for et år af gangen, giver hovedpine i budgetlægningen.

- Det er en træls præmis at have. Vi har i mange år været med i foreningen af "skæve" kommuner, og derfor er DF kede af, at man har annulleret den reform, vi var blevet stillet i udsigt, sagde Hans Kristian Skibby (DF) ved budgetforhandlingen onsdag aften.

For at imødegå det problem og sikre penge nok til at bygge, skal der spares ca. 36 mio. kr. på driften i 2019 plus et tilsvarende beløb de kommende år. For at kunne gør det så skånsomt som muligt, vil flertallet hive 37 mio. kr. op af kassen i 2020 og putte dem tilbage de to efterfølgende år.

- Nu har vi et økonomisk værktøj, en solid kassebeholdning, vi kan bringe i spil. Mange andre kommuner gør det samme. Vi gør det, fordi der ikke findes nemme løsninger, og vi skal tænke i nye baner, sagde borgmester Kasper Glyngø (S).

Derfor er medarbejderudvalgene i kommunen blevet bedt om at tænke med, når besparelser skal findes. Allerede i 2019 skal der findes seks mio. kroner på administrationen, og i høringsvarene til årets budget giver medarbejderne udtryk for, at det kan blive rigtigt svært.

Her skal der spares
I 2019 skal der i løbet af året spares ca. 36 mio. kr. Politikerne har peget på følgende områder:Bufferpulje: Ni mio. kroner.

Administrationen: Seks mio. kroner.

Mere fokus på kontrol af pengestrømme mellem kommuner og socialt bedrageri: Fire mio. kroner.

Koordinering af enkeltsager: Fire mio. kroner.

Tandlægeklinik i Hornsyld: 1,5 mio. kroner.

Et samlet kørselskontor: En mio. kroner.

Flere pædagoger i understøttende undervisning: 0,5 mio. kroner.

Dertil kommer mindre beløb på en lang række områder.

V: Det er gambling

Hverken Venstre eller Liberal Alliance var med på modellen med at "låne" af kassen.

- For os lyder det som gambling. Gambling med en likviditet, der er opbygget over otte år. Det har ikke været sjovt for vores borgere undervejs, så vi håber ikke, det kommer til at ske igen, sagde Ole Vind (V).

Kommunen kan blive reddet en smule på økonomien de næste to år. Indenrigsministeriet har nemlig ændret den måde, man regner tilskud til ældre og handicappede ud på. I den nye udregning får Hedensted Kommune ca. 9,6 mio. kr. mindre om året. For at kompensere kommunerne for det tab, har regeringen foreslået en to-årig ordning, der betyder, at Hedensted Kommune i 2019 og 2020 får 19 mio. kr. Ordningen er ikke vedtaget endnu og kan derfor ikke regnes ind i budgettet.

Desuden kommer der ekstra penge fra skatter ind efter 2019. Det drejer sig om 2,5 mio. kr. i 2020, 4,4 mio. kr. i 2021 og 4,5 mio. kr. i 2022. De tal er dog behæftet med en vis usikkerhed.

Nye anlæg i budget 2019
Centerbyerne, herunder Hedensted Tracks: 40 mio. kr.

Administrationshus i Tørring: 20 mio. kr.

Idrætsfaciliteter, Stenderup: 9,5 mio. kr.

Stenderup Skole, renovering: 6 mio. kr.

Aflastningsstedet Søndergården: 7,3 mio. kr.

Børnehaven Myretuen, Tørring: 5 mio. kr.

Teltpladsen i Tørring: 1,2 mio. kr.

Cykelsti Bjerre-Stenderup: 1,5 mio. kr.

Cykelsti Daugård-Hedensted: 2,5 mio. kr.

Cykelsti, Tørring: 1 mio. kr.

Vuggestue, Stouby: 1 mio. kr.

Sti, Bjørnsknude: 0,5 mio. kr.

Dertil kommer en række vejprojekter og boligudstykninger.

Kommunen taber mest, men vinder alligevel lidt i udligningscirkus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce