Kommunen har trådt bremsen i bund på økonomien

Det kommunale budget er så stramt, at der ikke skal meget til, før det kan skride, fortæller Kasper Glyngø (S).

Kommunen har trådt bremsen i bund på økonomien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udsigten til et stort millionunderskud har fået Hedensted Kommune til at hugge bremsen i og holde igen med udgifterne. Det er lykkedes, men vidner om, at 2020-budgettet kan blive en hård nød at knække, mener borgmesteren.

Hedensted: Ordsproget "Liden tue kan også vælte et stort læs" kunne komme til at passe på kommunekassen i Hedensted Kommune i år.

Lige før sommerferien så årets regnskab, der har en omsætning på over to mia. kr., ud til at give et minus på 25 mio. kr. Derfor tråde politikerne på bremsen, og forvaltningen gik i gang med at begrænse tabet så meget som muligt. Det er indtil videre lykkes, så kommunens kasse i 2019 ikke går i minus, men udviklingen viser i følge borgmester Kasper Glyngø (S), at der ikke skal så meget til at vælte det kommunale budget.

- En del af underskuddet skyldes pludseligt opståede engangsudgifter. Førhen kunne vi dække det ind via bufferpuljer, men der er ikke mere fedt af skære af i kommunens økonomi, og derfor bliver den mere sårbar over for udsving, forklarer Kasper Glyngø.

Jeg er glad for, at vi ikke skulle ud i personalereduktioner, for vi har brug for alle hænder.
Kasper Glyngø (S)

Projekter udsat

Normalt vil der være plusser og minusser i løbet af et år, men i år så udsvingene ud til at blive ekstra store i negativ retning. Kommunen måtte betale en gæld på 5,5 mio. kr. i forbindelse med overtagelsen af Børnehjemmet Bakkevej, der er brugt 2,2, mio. kr. ekstra på anbringelser af børn, og social omsorg har brugt 7,3 mio. kr. mere end beregnet, fordi den genopretningsplan for området, man har lavet, tager længere tid end beregnet.

I løbet af sommeren har man udsat en række projekter på læringsområdet, og udgifterne til ældre og handicappede har ikke været så store som forudsagt.

Underskuddet er nu faldet til ni mio. kr. Det bliver opvejet af blandt andet et større overskud på anlægsprojekter og besparelser på indkøb for 1,2 mio. kr. Det var også foreslået at spare på branding-indsatsen og julebussen for de studerende i år, men den besparelse blev ikke vedtaget. Der skal ikke afskediges ansatte for at få budgettet for i år til at hænge sammen, hvilket glæder borgmesteren.

- Udviklingen viser også, at vi ikke kan tillade os at være for nærige, når vi lægger budget, for der vil altid komme udsving i udgifterne, siger Kasper Glyngø, der har bedt om en analyse af læringsområdet for at se på, om det er underfinansieret.

Inden længe går byrådet i gang med at lægge budget for 2020, men det er endnu uvist, hvordan rammerne kommer til at se ud, fordi en ny økonomiaftale med regeringen ikke er forhandlet på plads.

Kommunen har trådt bremsen i bund på økonomien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce