Kom bag om Gudenå-podcast


Kom bag om Gudenå-podcast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museer, kommuner og turistorganisationer langs Gudenåen er gået sammen om at lave 11 lydfortællinger fra Gudenåen. Har du lyst til at høre mere om Danmarks længste å og århundredes liv på dens bred - særligt i Tinnet Krat og Uldum Kær - er chancen der nu.

Tørring: Tirsdag 20. august inviteres Horsens- og Vejle Amts Folkeblads læsere til lyttebiograf og spændende indblik i historierne bag podcast-serien Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen.

Her kan man bl.a. høre museumsinspektør Lola Wølk Hansen fortælle om den store betydning Gudenåen har haft i lokalområdet, om badebassiner, moselig og herremænds udnyttelse af vandkraften.

Der vil også være mulighed for at blive klogere på, hvad podcast-mediet er, og hvorfor det er blevet så populært de senere år, når lyd-journalist Lene Grønborg fortæller om mediet og arbejdet med podcastene om Gudenåen.

Efter kaffen lyttes der til udpluk af de første to podcasts fra hhv. Tinnet Krat og Uldum Kær.

Arrangementet foregår på Tørring Camping, der ligger på Gudenåens bred, og hvorfra tusindvis af kanofarere gennem årene er sejlet af sted. Sidste år fik pladsen en ny forpagter, Betina Nygaard Johansen, som bl.a. har udvidet med en træterrasse ud til Gudenåen, iskiosk og café, glamping-telte og sågar en tipi.

Folkebladet er vært ved kaffe, te og kage.

Kun for abonnenter

Arrangementet foregår tirsdag 20. august kl. 19.30 på Tørring Camping, Bredgade 67, 7160 Tørring

Det er gratis at deltage, men arrangementet er kun for fuldt betalende abonnenter på Horsens eller Vejle Amt Folkeblad. Man skal tilmelde sig på forhånd med sit abonnementsnummer. Der kan maks. tilmeldes to personer pr. abonnementsnummer, og deltagerantallet er begrænset. Tilmelding via mail til folkebladetlive@hsfo.dk eller på tlf. 76 27 20 00 alle hverdage kl. 10-15 fra tirsdag 6. august.

Kom bag om Gudenå-podcast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce