Juelsmindes redningsbåd har fået en kærlig hånd og bruges nu i aktioner - lørdag får den sit navn

I februar fik redningsstationen i Juelsminde en redningsbåd, som trængte til en kærlig hånd. Nu er den blevet renoveret og opgraderet af frivillige kræfter og den har allerede været i aktion nogle gange. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Juelsmindes redningsbåd har fået en kærlig hånd og bruges nu i aktioner - lørdag får den sit navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I februar fik redningsstationen i Juelsminde en ny redningsbåd, som siden er blevet renoveret. Inden for den sidste tid har den så småt været i aktioner, og lørdag bliver den indviet og får sit navn.

Juelsminde: Siden maj har de frivillige på redningsstationen i Juelsminde haft 45 aktioner på vandet.

Det er typisk grundstødning, hvor både er sejlet ind på for lavt vand og ikke kan sejle derfra igen, samt motorproblemer, som de frivillige er rykket ud til.

I de fleste af aktionerne har redningsstationen brugt sin reservebåd, en stor åben jolle, men fem-seks af gangene har den nye redningsbåd været i gang.

- Den nye båd er noget anderledes at bruge i forhold til reservebåden, så det skal vi selvfølgelig lige vænne os til. Vi har haft meget øvelsessejlads og træning for at lære den at kende, og nu begynder det så småt at være den, vi bruger, fortæller Christian Agerskov, stationsleder ved redningsstationen i Juelsminde, der hører under Dansk Søredningsselskab (DSRS).

Lagt mange timer i båden

Redningsbåden blev købt i Sverige og kom til redningsstationen i Juelsminde i februar. Siden har den fået den helt store omgang og er både blevet renovereret og opgraderet af flere frivillige.

- Den er blevet rigtig fin, og der er blevet lagt mange, mange 100 timer i det. Det er godt, at der er så gode folk, som både kan og vil, siger Christian Agerskov, som fremhæver, at det er dejligt, at den nye redningsbåd er en lukket båd.

- Det er jo fantastisk, når vi går efteråret og vinteren i møde. Jeg er sikker på, at vi får enorm glæde af at kunne være inde i gode forhold, når der er koldt og dårligt vejr, så vi ikke bliver gennemkolde. Vi kan nemlig godt være ude i to-tre timer, siger han.

Indvielse og dåb af båden

Redningsbåden bliver officielt indviet og får sit navn lørdag 15. september klokken 11 ved Juelsminde Sejlklub, hvor Liselotte Hillestrøm (S), formand for Udvalget for Fritid og Fællesskab, forestår dåben, mens både Christian Agerskov og Ole Lyngenbo, formand for Dansk Søredningsselskab, siger et par bevingede ord.

Juelsmindes redningsbåd har fået en kærlig hånd og bruges nu i aktioner - lørdag får den sit navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce