Juelsminde har købt en storskærm til VM-fest, som kan bruges af hele byen

Kenneth Kristensen på 31 år (bagerst), Michael Haahr på 48 år (t.v.), Jeanette Steensen på 47 år og Alexander Mateev på 39 år (t.h.) er initiativtagerne bag den storskærm, som Juelsminde nu ejer, og Juelsmindes største havefest, hvor alle Danmarks VM-kampe i fodbold bliver vist. Foto: Michael Svenningsen

Juelsminde har købt en storskærm til VM-fest, som kan bruges af hele byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I juni er der "Juelsmindes største havefest", hvor alle Danmarks kampe til VM bliver vist på en 25 kvm storskærm, som Juelsminde nu er ejer af. Storskærmen kan efterfølgende også blive brugt til andre arrangementer i byen.

Juelsminde: Juelsminde har fået sin helt egen storskærm, og den bliver brugt for første gang i juni, hvor alle Danmarks fodboldkampe i VM bliver vist i parken ved Hotel Juelsminde Strand.

Her bliver "Juelsmindes største havefest" holdt, og der vil både være grillmad, fadøl, ginbar og aktiviteter, bl.a. en oppustelig fodboldbane, for alle.

- Vi forventer mellem 500-1000 mennesker til hver kamp, og vi vil gerne have, at folk får en fællesskabsfølelse og får følelsen af, at Juelsminde sparker røv, siger Michael Haahr.

Han er, sammen med Jeanette Steensen, Kenneth Kristensen og Alexander Mateev, initiativtager bag storskærmen og "Juelsmindes største havefest".

Den er med til at skabe nye arrangementer, som kan samle folk i byen. Derudover er meningen lidt at gøre Juelsminde kendt for storskærmen og at gøre byen mere attraktiv.
Alexander Mateev, en af initiativtagerne bag storskærmen og Juelsmindes største havefest
Juelsmindes største havefest
Foregår i parken ved Hotel Juelsminde Strand, når Danmark spiller VM-kampe, hvor parken åbner nogle timer før, kampen starter.Første kamp er mod Peru lørdag 16. juni med kampstart kl. 18.

Anden kamp er mod Australien torsdag 21. juni med kampstart kl. 14.

Sidste kamp i det indledende spil er tirsdag 26. juni med kampstart kl. 16.

Hvis Danmark kommer videre, bliver kampen også vist.

Derudover bliver finalekampen søndag 15. juli vist på storskærmen.

Der er gratis entré, men man må ikke medbringe mad og drikkevarer.

Der er forskellige boder til havefesten, hvor der bl.a. er grillmad, øl, gin og champagne.

Derudover er der forskellige aktiviteter.

Juelsmindes største havefest kan følges på Facebook.
De fire initiativtagere kendte godt hinanden før, men efter alt arbejdet med at skaffe en storskærm og få arrangeret Juelsmindes største havefest, har de lært hinanden endnu bedre at kende.-Vi er kommet tæt på hinanden, og vi har opdaget, at vi har samme humor, fortæller de. Foto: Michael Svenningsen
De fire initiativtagere kendte godt hinanden før, men efter alt arbejdet med at skaffe en storskærm og få arrangeret Juelsmindes største havefest, har de lært hinanden endnu bedre at kende.-Vi er kommet tæt på hinanden, og vi har opdaget, at vi har samme humor, fortæller de. Foto: Michael Svenningsen

Godt tilbud på storskærm

De fire initiativtagere har siden februar i år arbejdet hårdt for at få det til at lykkedes. De undersøgte, hvor meget det ville koste at leje en storskærm til fire kampe, og fandt ud af, at prisen er på omkring 100.000 kr. Derudover undersøgte de, hvor meget man skulle give for at eje en.

Kenneth Kristensen kontaktede sin kones onkel, der har kontakter i Proshop i Aarhus, og han kom med to tilbud. Det ene var en ny storskærm til 350.000 kr. eksklusiv moms, mens det andet tilbud var en brugt storskærm til 30.000 kr.

- Det var et rigtig godt tilbud, som vi ikke kunne sige nej til. Alt i alt har det kostet omkring 110.000 kr. for storskærmen og alt det tilbehør, f.eks. højtalere og stillads, der skal til, men det er jo stort set samme pris, som hvis vi havde lejet en, siger Kenneth Kristensen.

Storskærmen, der er købt brugt, har været brugt i omkring 3000 timer. Den kan dog bruges i omkring 100.000 timer, og derfor er der mange år i den endnu. Foto: Michael Svenningsen
Storskærmen, der er købt brugt, har været brugt i omkring 3000 timer. Den kan dog bruges i omkring 100.000 timer, og derfor er der mange år i den endnu. Foto: Michael Svenningsen

Mulighed for at leje storskærmen

Det betyder, at Juelsminde nu ejer en storskærm på 25 kvm, der kan tåle al slags vejr, og som er blevet sponsoreret af flere lokale foreninger samt enkelte erhvervsdrivende fra byen, der selv har henvendt sig.

- Vi har kunnet skaffe godt 200.000 kr. på tre uger. Det er så flot, og det viser også, hvor stor en opbakning der er til initiativet. Vi er meget taknemlige for den støtte, vi har fået, siger Jeanette Steensen.

Planen med storskærmen er, at den kan blive lejet ud til forskellige arrangementer rundt omkring i byen. Initiativtagerne nævner, at det f.eks. er til Juelsminde Run eller jazzfestivalen, men der er også mulighed for at lave sommerbio eller at få den ind i hallen og vise håndboldkampe.

- Den er med til at skabe nye arrangementer, som kan samle folk i byen. Derudover er meningen lidt at gøre Juelsminde kendt for storskærmen og at gøre byen mere attraktiv, siger Alexander Mateev.

Stolte over indsats

De fire initiativtagere glæder sig meget til, at storskærmen for første gang kommer i brug 16. juni til Danmarks første kamp i VM mod Peru, og de er samtidig stolte af deres arbejde, som har krævet meget af dem alle fire.

- Der har været mange praktiske ting, vi skulle løse, og mange regler, vi har skullet forholde os til. Men vi har forskellige forcer og indgangsvinkler, og vi supplerer hinanden rigtig godt. For os alle er det vigtigt, at alt er 100 procent gennemført, og at der er kvalitet over det, vi laver. Vi gør jo det her, fordi det er helt vildt sjovt, siger Michael Haahr.

Juelsminde har købt en storskærm til VM-fest, som kan bruges af hele byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce