Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Juelsminde får mobile diger mod stormflod

Med en beliggenhed helt ned til vandet er Juelsminde vant til, at havet stiger og falder, men en decideret oversvømmelse vil være en dyr omgang for byen, der nu sikres med diger. Arkivfoto

Juelsminde får mobile diger mod stormflod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen er gået væk fra permanente løsninger og har i stedet købt 300 meter mobile diger, der bliver demonstreret på fredag.

Juelsminde: Vandmasser har før været tæt på at flyde ind i Juelsmindes gader, men nu bliver byen sikret med mobile diger.

Hedensted Kommune har indkøbt omkring 300 meter diger, som fredag 1. september kl. 13 bliver demonstreret på havnen i Juelsminde.

- Digerne er af kraftigt armeret plast, som gøres fast med sandsække eller andet. Når så vandet stiger, rejser diget sig op, forklarer Per Nørmark, der er kompetenceleder i teknik og miljø i Hedensted Kommune.

Kommunen har de senere år arbejdet med mange forskellige planer for at sikre Juelsminde, så havvandet kan stige op til 1,8 meter. Men det er kun første skridt, for byens diger skal være endnu højere, hvis prognoserne om stigende vandstand og større risiko for stormflod holder stik.

- Vi har valgt de mobile diger, fordi vi skal i gang med en lang proces om en permanent sikring af Juelsminde til et højere niveau. Og for ikke at komme til at lave noget, som står i vejen for et senere projekt, har vi valgt de mobile diger, siger Per Nørmark.

Mobile diger modstod vandet: - Det er da fornuftigt
Stormflodssikring i Juelsminde
Juelsminde er af Miljøministeriet udpeget som en af ti danske byer, hvor der er særligt behov for at reducere risikoen for oversvømmelser.I 2015 vedtog byrådet en risikostyringsplan, der skal sikre, at byen kan fungere, hvis havvandet stiger til en højde på 1,80 meter. Hvis ikke det sker, risikerer ca. 1000 husstande i byen at blive oversvømmet.

Den oprindelige plan lød på i 2016 at anlægge faste diger, men blandt andet efter et ønske fra Visionsrådet er der valgt en mobil løsning.

Der var sidst stormflod i Juelsminde i 2006, hvor havet stod 1,71 meter over daglig vande.

I 2008 var der en lignende oversvømmelse ved As Vig.

Diger ved Bjørnsknude

På fredag kan man selv se, hvordan digerne virker, når Hedensted Kommune og Sydøstjyllands Brandvæsen demonstrerer digerne.

De mobile diger står dog ikke alene. På Bjørnsknude har kommunen et par steder etableret permanente diger, der skal forhindre vandet i at trænge ind, mens sandsække skal klare opgaven ved Strandhuse.

Prisen for tiltagene er lidt billigere end de 600.000 kr., som byrådet har bevilliget.