Jordemødrene er flyttet ind til Hedensted Fysioterapi og Træning: Vi har fundet det bedste match

Ulrica Öhrman har 30 års erfaring som jordemoder, og i 10 af dem har hun været i Hedensted. Hun glæder sig over de nye rammer, og at hun har fået Karina Sørensen, jordemoder, som kollega. Foto: Michael Svenningsen

Jordemødrene er flyttet ind til Hedensted Fysioterapi og Træning: Vi har fundet det bedste match

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jordemoderkonsultationen i Hedensted er flyttet ind i bygningen, hvor Hedensted Fysioterapi og Træning hører til. Det giver gode rammer for de gravide og er med i visionen om et sundhedshus.

Hedensted: - Det var tid til at skifte ham, og vi har i lang tid kigget efter et nyt sted at være. Nu har vi fundet det bedste match med gode rammer, som emmer af sundhed, fortæller 45-årige Jeanette Ziska, chefjordemoder på Regionshospitalet Horsens.

Jordemoderkonsultationen i Hedensted er flyttet fra Stationsvej 4 til bygningen på Bytorvet 27C, hvor Hedensted Fysioterapi og Træning hører til.

Det er et privat-offentligt samarbejde, og Michael Kristiansen, ejer af Hedensted Fysioterapi og Træning, var helt med på idéen, da han blev kontaktet Jeanette Ziska.

Visionen er nemlig at gøre stedet til et sundhedshus inden for den nærmeste fremtid, og derfor passede det perfekt at få jordemødrene ind.

- Det harmonerer godt sammen, og det giver en masse synergi med flere grupper i huset. Jordemødrene er det første skridt på vejen, og det næste bliver, at diætister kommer til at være i huset, fortæller Michael Kristensen.

Hedensted Fysioterapi og Træning
Er en privat fysioterapiklinik, som har overenskomst med det offentlige.Hvis man bliver henvist af sin læge, kan man via sygesikring få tilskud til alle behandlinger og al træning.

Derudover kan man også få tilskud, hvis man er medlem af sygeforsikringen danmark gruppe 1, 2 og 5.
De gravide, der kommer til jordemoderkonsultation i Hedensted, er typisk fra hele kommunen, men der kommer også kvinder fra bl.a. Vejle, som ønsker at føde på Regionshospitalet Horsens. Foto: Michael Svenningsen
De gravide, der kommer til jordemoderkonsultation i Hedensted, er typisk fra hele kommunen, men der kommer også kvinder fra bl.a. Vejle, som ønsker at føde på Regionshospitalet Horsens. Foto: Michael Svenningsen

Dele viden med hinanden

Jeanette Ziska tror også, at det har en god effekt - både for patienter og fagpersonalet - at jordemødrene, fysioterapeuterne og snart diætisterne er samlet et sted.

Der sker nemlig noget tværfagligt over madpakken, idet faggrupperne kan dele sin viden med hinanden, fortæller hun.

- Der er en god chance for, at vidensniveauet vil stige, og derudover er det en fordel, fordi man nemt kan bruge hinanden. Hvis en gravid f.eks. har problemer med bækkensmerter, har jordemødrene mulighed for at høre, om en fysioterapeut kan hjælpe med problemet, siger Jeanette Ziska.

To jordemødre nu

Inden jordemoderkonsultationen flyttede, var det kun Ulrica Öhrman med 30 års erfaring i faget, der var jordemoder i Hedensted. Efter flytningen har hun fået selskab af 39-årige Karina Sørensen med 14 års erfaring, som tager sig af de gravide kvinder, der i en eller anden grad er udsatte.

- I stedet for at køre til Horsens, kan de nu tage til konsultation i Hedensted, og det er til stor gavn for dem, siger Karina Sørensen.

Mange gravide, der har valgt en jordemoder i Hedensted, kommer fra hele kommunen og skal som udgangspunkt føde på Regionshospitalet Horsens.

Jordemødrene er flyttet ind til Hedensted Fysioterapi og Træning: Vi har fundet det bedste match

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce