Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Jesper Lund (S) genopstiller ikke til kommunalvalget

Efter to år i byrådet stopper Jesper Lund, når byrådsperioden udløber. Arkivfoto

Jesper Lund (S) genopstiller ikke til kommunalvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunalpolitiker har mistet gejsten for det politiske arbejde.

Hedensted: Socialdemokratiet må undvære den ene af 13 kandidater på stemmesedlen, når et nyt byråd skal vælges i Hedensted 21. november. Jesper Lund har besluttet at trække sig fra listen.

- Jeg har ganske enkelt mistet gejsten, det må jeg erkende, og så vil det være forkert at gå ud i valgkampen, siger Jesper Lund, der blev medlem af byrådet, da Daniel Toft Jakobsen for to år siden blev valgt til Folketinget.

- Det er et sammensurium af mange ting, der gør at jeg har mistet gejsten. Det er ikke noget konkret i forhold til byrådsarbejdet, men jeg føler simpelthen ikke, jeg har energi og overskud til at kaste mig ud i en valgkamp, og så synes jeg, at man skal lade være, konstaterer Jesper Lund.

Ved kommunalvalget i 2013 fik Jesper Lund, der bor i Hedensted, 209 personlige stemmer og blev Socialdemokratiets førstesuppleant. Han har været aktivt med i udviklingen af partiets valgprogram, fortsætter byrådsperioden ud og er fortsat medlem af partiet.

Jesper Lund, der arbejder som lærer på en døgninstitution, understreger, at han har været glad for at sidde i byrådet, hvor han har fået erfaring i, hvordan demokratiet fungerer.

- Byrådsarbejdet har været spændende og berigende, og jeg har mødt mange spændende mennesker og været med til at tage beslutninger og indgå kompromisser, siger Jesper Lund.

Nøjes med 12 kandidater

Kasper Glyngø, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet, beklager, at Jesper Lund ikke vil være at finde på stemmesedlen:

- Jesper har været en rigtig god, engageret kollega i byrådsgruppen. Da han i sidste uge meddelte sin beslutning i gruppen, forsøgte både jeg og alle andre at få ham til at overveje en gang til, men uden held. Jeg har fuld respekt for, at han melder ud nu, understreger Kasper Glyngø i en pressemeddelelse.

Kandidatlisterne til kommunalvalget skal ligge klar 6. oktober, så der kan nå at komme flere kandidater på listen end de 12, der er klar nu, men det forventer Kasper Glyngø ikke. Ved valget i 2013 var der 13 kandidater på den socialdemokratiske liste.