Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jægere havde ventet spændt på dagen: Daniel er en af dem, der ramte plet

Lokale jægere var samlet til bukkepral efter årets første bukkejagt onsdag formiddag. Tre af jægerne havde haft held til at skyde en buk. Endnu en lokal jæger havde nedlagt én, og det var sket med bue og pil, fortalte en af de fremmødte. Foto: Michael Svenningsen

Jægere havde ventet spændt på dagen: Daniel er en af dem, der ramte plet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jægere fra to lokale jagtforeninger mødtes til rundstykker og pral efter årets første bukkejagt.

Urlev: Onsdag 16. maj var en dag, som jægere i hele landet havde set frem til som børn op til juleaften.

Jagten på bukke blev skudt ind.

Det skete ved solopgang, også på Juelsmindehalvøen.

To af de lokale jagtforeninger, Urlev-Stenderup og Rårup, mødtes en håndfuld timer senere til rundstykker og såkaldt bukkepral.

Peter B. Pedersen, formand for Urlev-Stenderup, der i år havde værtskabet, gik direkte til sagen, da han på en grøn plet ved mødestedet, en hytte på Østerskovvej, bød forsamlingen af jægere velkommen.

- Godmorgen alle sammen. Har I bukke med? Spurgte han.

Bukkejagt betyder ekstremt meget for riffeljægere. Her i maj er det helt specielt.
Daniel Jensen, jæger, Vejle

Tre havde noget at prale af

Det er ikke selvfølge, at nogen kan svare ja, men tre til seks nedlagte bukke har været normalen i årene, hvor de to foreninger har mødtes.

Årets resultat var ikke anderledes.

Tre bukke blev lagt ud på græsset til beskuelse og fotografering.

Den ene havde Daniel Jensen, der er opvokset i Juelsminde, men nu bor i Vejle, skudt.

- Det var én, vi bøvlede med at få på skudhold sidste år, fortæller han.

Bukkefeberen sætter ind

Den 28-årige jæger havde forberedt sæsonstarten minutiøst, taget fri fra arbejde og indledt jagten på terræn ved Klejs kvart over fem om morgenen.

Et par timer senere rejste bukken sig fra sit skjul, og det lykkedes Daniel Jensen at snige sig ind på den.

- Man kan sidde og vente i timer, dage og uger, så når det endelig sker, og man har chancen, så er det helt vildt, fortæller han.

Momentet, der opstår, når præcisionsskuddet skal affyres og adrenalinen pumper, kaldes bukkefeber, forklarer han.

- Det er det, der er med til at gøre bukkejagt fedt. Det er intenst selv for dem, der har gået på jagt i 30 år, siger han.

Jagten fortsætter

Bukken er den anden, Daniel Jensen har nedlagt på dansk jord i sine godt to år som riffeljæger.

Kraniet bliver der et trofæ ud af, kødet kommer på kroge eller i fryseren, og drømmen om en dag at få ram på en af de helt store bukke lever videre.

I denne omgang har han og de andre jægere frem til midt i juli.

Jægere havde ventet spændt på dagen: Daniel er en af dem, der ramte plet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.