Internationale unge på Rotary-lejr: - Danmark er vikinger, køer og behagelige temperaturer

23-årige Kati Butenhoff (th) fra Tyskland har for anden gang deltaget i Rotarys sommerlejr i Hammer. Denne gang er hun med som leder. Foto: Søren Gylling

Internationale unge på Rotary-lejr: - Danmark er vikinger, køer og behagelige temperaturer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyske Kati Butenhoff er bare vild med vikinger. Derfor har hun for anden gang været deltager på Tørring-Uldum Rotarys Summer Camp sammen med 19 unge fra hele verden.

Hammer/Hatting: Mens danskerne har travlt med at svede og måske endda beklage sig en smule over sommerens hedebølge, så har 19 internationale unge et andet syn på sagen.

Efter 14 dage på en Rotary Summer Camp på Hærvejens Lejrskole i Hammer er de unge rotarianere ikke bare blevet forelskede i den danske kultur og historie, men også i det danske klima.

- Danmark er et fantastisk land, og I har et dejligt, behageligt klima. Jeg kommer helt sikkert tilbage igen, fortæller 17-årige Siddharth Sharma fra Indien, da avisen møder ham og de øvrige lejrdeltagere på et gårdbesøg i Hatting.

Sammen med 19 andre unge fra lande som Tyrkiet, Brasilien, Rusland, Tjekkiet, Italien, Mexico og Taiwan ankom Siddarth Sharma 29. juli til Hammer ved Tørring til den 14 dages sommerlejr, som Tørring-Uldum Rotary-klub for tredje gang har arrangeret.

Lejrens tema var vikingetiden, men der var også tid til et gårdbesøg hos Arne og Herman Oerlemans i Hatting. Foto: Søren Gylling
Lejrens tema var vikingetiden, men der var også tid til et gårdbesøg hos Arne og Herman Oerlemans i Hatting. Foto: Søren Gylling

Vikinge-tema

Temaet for lejren har hver gang været vikingetiden, og i år har deltagerne bl.a. boet tre dage i Vingsted Centret, sejlet med Jelling Ormen og været på besøg i Ribe Vikingecenter. Der har dog også været tid til en kanotur på Gudenåen og besøg i både Legoland og på Skanderborg Festival.

For 23-årige Kati Butenhoff fra Düsseldorf er det i høj grad vikingerne, der har været medvirkende til, at hun er med på lejren. Hun er så fascineret af vikingetiden, at det faktisk er anden gang, hun deltager i sommerlejren i Hammer. Første gang var i 2014.

- Da de holdt lejren i 2016, havde jeg for travlt med mine studier til at kunne deltage, men jeg planlagde at være med i 2018. Desværre ændrede de aldersgrænsen, så jeg er faktisk blevet for gammel. Heldigvis fik jeg lov til at deltage som leder i stedet, og det har været helt fantastisk, fortæller Kati Butenhoff, der til hverdag læser til tandlæge i Hannover.

De 19 unge fra hele verden virker som om, de har kendt hinanden altid, selvom de kun har været sammen i 14 dage. Foto: Søren Gylling
De 19 unge fra hele verden virker som om, de har kendt hinanden altid, selvom de kun har været sammen i 14 dage. Foto: Søren Gylling

Som en ekstra familie

Hun har tidligere været udvekslings-student med Rotary i Venezuela og ved om nogen, hvilke venskaber og oplevelser den verdensdækkende forening kan give.

- Man får kontakt med folk på en anden måde end på en almindelig ferie. Man får en ekstra familie spredt over hele verden, lyder det fra Kati Butenhoff, der stadig har kontakt med flere fra den første sommerlejr i Danmark.

I følge Hanne Frøslev fra Tørring-Uldum Rotary, der er med til at arrangere lejren, er en del af formålet med sommerlejren netop at knytte venskaber og skabe øget kendskab til hinanden på tværs af forskellige kulturer.

- En sidegevinst er også det sammenhold, vi får i en lille klub som vores ved at arrangere sådan en lejr. Det er ikke en opgave, man løfter alene, fortæller Hanne Frøslev.

Lejren slutter søndag.

Unge rotarianere fra hele verden har været på 14 dages summer-camp i Hammer. Foto: Søren Gylling
Unge rotarianere fra hele verden har været på 14 dages summer-camp i Hammer. Foto: Søren Gylling

Internationale unge på Rotary-lejr: - Danmark er vikinger, køer og behagelige temperaturer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce