Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hver fjerde elev fravælger den lille folkeskole

De 80 elever på Aale-Hjortsvang Skole kan fint finde plads på gulvet mellem skolebibliotekets reoler, når der er den daglige fællessamling på skolen. Foto: Mette Mørk

Hver fjerde elev fravælger den lille folkeskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

24 pct. af en årgang fravælger i gennemsnit de små folkeskoler i Hedensted Kommune, mens tallet kun er 15 pct. for de store skoler.

Hedensted: På opslagstavlen på skolelederens kontor på Aale-Hjortsvang Skole hænger en flyer med reklame for et åbent hus arrangement i børnehaveklassen.

En kopi af flyeren har skoleleder Frank Kjær personligt været ude at aflevere til alle forældre med skolestartende børn i distriktet. Næsten hver tredje forældre i Aale og Hjortsvang fravælger nemlig at sende deres børn på den lille lokale skole, og derfor er Frank Kjær nødt til at gøre en ekstra indsats for at fylde skolens klasser.

- Formålet med besøgene er at fortælle om vores skole og de fordele, der er ved at gå her. Vi er blevet bedre til det, men for nogle år siden fravalgte rigtig mange vores skole, og det kan stadig ses i tallene. Nu begynder der desværre at vise sig en søskende-effekt. Hvis en storesøster eller storebror allerede går på en stor skole, vælger mange forældre også, at den mindre søskende skal begynde på den samme skole, fortæller Frank Kjær.

Skoleleder for 80 elever: - Vi laver en bedre skole, fordi vi ingen penge har
Skolestrukturen i Hedensted Kommune
Hedensted Kommune har 20 skoledistrikter med 21 folkeskoler.Én skole (Korning) har kun børn fra 0. til og med 4. årgang.

12 skoler har både indskoling og mellemtrin (0. - 6. årgang).

Syv skoler har alle årgange (0.-9.årgang)

Én skole (Skolen i Midten) har kun overbygning (7.-9. årgang).

Den mindste skole er Korning med 53 elever og den største Hedensted Skole med 859 elever. 

Store forskelle

Og han står ikke alene med udfordringen.

Hedensted Kommune er, som det blev beskrevet i avisen Danmark i går, en af de eneste kommuner i lander, der ikke har lukket skoler de seneste år, men selvom modellen med at bevare de lokale skoler lovprises fra alle politiske partier i kommunen, har forældrene også noget at sige i sagen.

En opgørelse, som avisen har lavet, viser, at 24 pct. af en årgang i gennemsnit fravælger de små skoler med under 200 elever, mens det i skoledistrikter med store overbygningsskoler kun gælder for 15 pct. af en årgang. Tallene er baseret på en skoleprognose fra sidste år. En ny prognose er under udarbejdelse, men forventes først færdig om et par måneder.

Tilfældigt fravalg

Blandt de forældre, der har valgt en stor skole til deres børn i stedet for den lille lokale skole er Ditte Holst Jensen. Hun bor i Aale og har tre børn på hhv. seks, fire og to år, hvoraf den ældste netop er begyndt sin skolegang på Rask Mølle Skole.

- Faktisk var det ikke skolen, men børnehaven vi valgte fra. Vi syntes ikke, børneby-konceptet i Aale fungerede for os. Der var simpelthen for lidt økonomi og for få børn i Aale for os. Vi har to raske drenge, der med de få børn i Aale vil skille sig alt for meget ud og hurtigt vil blive problembørnene. Derfor valgte vi i første omgang en børnehave i Rask Mølle, og det førte naturligt til, at vores ældste søn nu er startet i skole der også, fortæller Ditte Holst Jensen.

For Maiken Olsen, der bor i Aale og har en datter, der går i 1. klasse på Rask Mølle Skole, skete valget lidt mere tilfældigt. Den kommunale pladsanvisning gav datteren en dagplejeplads i Rask Mølle, og derfor var det naturligt, at datteren forsatte med sine venner i børnehave og skole der.

- Jeg har selv gået på en lille skole, hvor vi startede med kun at være fem elever i klassen, og min mand har gået på en rigtig stor skole, så det er ikke fordi, vi synes bedre om det ene eller det andet. Man kan sige, det var kommunen, der traf valget for os, konstaterer Maiken Olsen.