Her er it-mandens gode råd mod internet-svindlere

Kim Erfurt arbejder til dagligt med it. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Her er it-mandens gode råd mod internet-svindlere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

juelsminde - Måske har du modtaget en mail fra en hr. Mombassa i Uganda, der beder om penge, så han kan indløse en millionarv fra sin afdøde onkel?

Eller også har du modtaget dårligt stavede e-mail, tilsyneladende fra din bank, der vil have dig til at sende et billede af dit nøglekort eller opgive dit cpr.nr.

Sådanne tricks er lette at gennemskue, men hackere og svindlere bliver bedre og bedre til at lave troværdigt svindel, som eksemplet med Irma Ravn viser.

- Svindelnumrene bliver mere og mere troværdige, og generelt et det et stigende problem, at private og virksomheder får hacket deres e-mails eller computer, fortæller Kim Erfurt fra Netgraf i Juelsminde, der primært leverer netløsninger til firmaer.

Netgraf hjælper dog også af og til private, der er kommet i problemer, for ofte har den almindelige bruger ikke tilstrækkelig viden, hvis det går galt.

Sund fornuft

Men hvad skal man gøre for at forebygge, at man bliver hacket. Kim Erfurt har tre overordende råd:

- Man skal bruge sin sunde fornuft. Eksempelvis tænke over, om man normalt bliver kontaktet af den myndighed, f.eks. Skat, på sin e-mail, siger Kim Erfurt.

Dernæst er det vigtigt at skifte kodeord ofte.

- Mange bruger kodeord, der er nemme at gætte og skifter dem sjældent, det er derfor ofte gmail og hotmail-kontoer, der bliver hacket, siger Kim Erfurt.

Og så er det også vigtigt at have et antivirusprogram.

- Antivirus kan ikke forhindre, at nogen overtager din mail, men antivirus-programmet kan give dig advarsler, hvis din computer er ved at gå ind på skadelige websites, siger Kim Erfurt.

Tag backup

Og så er der lige et sidste godt råd. Tag en backup. Hvis det går helt galt, kan hackere nemlig finde på at låse din maskine, så du kun ved at betale et beløb kan få den låst op igen. Hvis du derimod har alle data på en backup, kan du blot gendanne maskinen og starte forfra. At gendanne maskinen er i øvrigt noget, som de fleste kan finde ud af, fordi det ofte står beskrevet i det materiale, der fulgte med computeren.

Her er it-mandens gode råd mod internet-svindlere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce