Her bliver husene nu solgt 21 dage hurtigere

Sidste år blev der overdraget 217 sæt nøgler til villaer og rækkehuse i Hedensted Kommune. Og selvom det er færre end forrige halvår, og priserne samtidig var lavere, fortæller det historien om et boligmarked i god gænge, lyder det fra ekspert. Arkivfoto. Martin Ravn

Her bliver husene nu solgt 21 dage hurtigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom de nyeste boligtal viser et kommunalt boligmarked med svagt faldende huspriser, kan boligejerne glæde sig over en lavere salgstid. Ifølge ekspert vil der de kommende år blæse milde vinde over markedet.

Hedensted: Status quo er det mest sigende ord for boligmarkedet i Hedensted Kommune, som det seneste år på nogle parametre er gået marginalt frem og på andre har taget tilsvarende skridt tilbage.

Det viser tal fra Boligsiden.dk, der har trukket en statistik over de lokale bolighandler i første halvår af 2018.

Deraf fremgår det, at det i forhold til samme periode sidste år blandt andet er blevet hurtigere at sælge sin villa eller rækkehus. Fra 220 dage bliver nøglerne nu i gennemsnit overdraget efter blot 199 dage.

Til gengæld sker det til en lavere gennemsnitlig kvadratmeterpris - endda selvom de mindre kommuner over en bred kam har oplevet pæne stigninger.

- Men det handler også om, hvor meget land kontra by der er i kommunen, hvilket kan forklare, hvorfor Hedensted måske ikke har oplevet samme udvikling. Sammenholder man i stedet med for fem år siden, kan man se, at der er handlet 56 pct. flere boliger - og det er mange. Samtidig er der super gode signaler i, at priserne i den femårige periode er steget otte pct. Det fortæller mig, at det lokale boligmarked har det ganske udmærket, siger kommunikationsdirektør og boligøkonom Birgit Daetz fra Boligsiden.dk.

Hun påpeger samtidig, at Hedensted Kommune har en stor værdi i sin placering mellem Aarhus og Trekantsområdet, som takket være en god infrastruktur gør det muligt at tiltrække købere fra et langt større område.

Udover de to knudepunkter (Aarhus og Trekantsområdet, red.) ligger I samtidig tæt på skov, land og vand - I har det hele.
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom, Boligsiden.dk
Statistikkerne for de første seks måneder af 2018 ligger meget tæt på af dittoen fra 2017. Illustration: Lennart Kjær Schouborg
Statistikkerne for de første seks måneder af 2018 ligger meget tæt på af dittoen fra 2017. Illustration: Lennart Kjær Schouborg

Forventer samme kadence

I alt blev der i årets første måneder solgt 217 boliger, hvilket er tre færre end tidligere. Heraf skete de fleste handler i postnummer Løsning og postnummer Juelsminde.

Generelt set bliver det første halvår da også betegnet som "et godt år i forlængelse af et super år", da 2017 på alle målbare parametre var ekstraordinært godt.

- I februar 2015 skabte den lave rente en ketchup-effekt, så mange med et ønske om at købe bolig fik dækket sit behov. Derfor har årene efter været lidt hårde og svære at komme efter. Alligevel er priserne og handlerne generelt set steget derfra, og intet tyder på, at det ikke skulle fortsætte i den kadence - heller ikke selvom priserne isoleret set var højere i 2017 end i år, siger Birgit Daetz.

Her bliver husene nu solgt 21 dage hurtigere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce