Hedensted-kredsen skiftede fra gult til blåt: DF mere end halveret, V vandt kredsen

Dansk Folkeparti gik, som i resten af landet, tilbage i Hedensted. Partiets lokale byrådsmedlem Ove Kjærskov Nielsen var, som mange af de andre lokale politisk aktiv valgtilforordnet. Foto Michael Svenningsen

Hedensted-kredsen skiftede fra gult til blåt: DF mere end halveret, V vandt kredsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som i resten af landet fik Dansk Folkeparti et svært valg ved folketingsvalget. Venstre blev kredsens største med 31,1 pct af stemmerne og tog dermed kredsmandatet, mens DF blev halveret.

Hedensted: Allerede det først optalte stemmested i Hedensted Kommune, Hjarnø, gav et fingerpeg om, hvordan resten af kommunen ville stemme.

Dansk Folkeparti gik fra syv til fire stemmer, mens Venstre gik fra 14 til 19 stemmer.

Og den tendens gik igen på de andre stemmesteder. Da alle 29.353 stemmer var optalt, havde DF fået halveret antallet af stemmer fra 8922 til 4130. Partiet blev kommunens største tilbage i 2015 med 30,3 pct. af stemmerne, men ved valget onsdag blev det kun til 14,2 pct. af stemmerne.

Traditionelt har det været Venstre, der løber med det lokale kredsmandat, og partiet vandt 1881 stemmer tilbage, og dermed formåede partiet med den lokale spidskandidat Troels Lund Poulsen at vinde en del af det tilbage, som partiet tabte ved valget i 2015, da partiet endte på 24 pct. af stemmerne. Onsdagens valg rakte til 31,1 pct. af stemmerne.

Folketingsvalget i Hedensted-kredsen
Socialdemokratiet: 6921 stemmer, 23,9 pct.Radikale Venstre: 1203 stemmer, 4,2 pct.Konservative Folkeparti: 1573 stemmer, 5,4 pct.Nye Borgerlige: 695 stemmer, 2,4 pct.Partiet Klaus Riskær Pedersen: 240 stemmer, 0.8 pct.Socialistisk Folkeparti: 1255 stemmer, 4,3 pct.Liberal Alliance: 705 stemmer, 2,4 pct.Kristendemokraterne: 1395 stemmer, 4,8 pct.Dansk Folkeparti: 4130 stemmer, 14,2 pct.Stram Kurs: 574 stemmer, 2 pct.Venstre: 9019 stemmer, 31,1 pct.Enhedslisten: 906 stemmer, 3,1 pct.Alternativet: 372 stemmer, 1,3 pct.Kilde: KMD Data
Stemmeprocenten i Hedenstedkredsen blev 86,01 procent, hvilket er lavere end ved valget i 2015. Foto Michael Svenningsen
Stemmeprocenten i Hedenstedkredsen blev 86,01 procent, hvilket er lavere end ved valget i 2015. Foto Michael Svenningsen

S, K, R og SF gik frem

Kommunens andetstørste parti, Socialdemokratiet, fik en lille fremgang med 522 stemmer, der giver 23,9 pct. af stemmerne, mens også de mindre partier som Konservative, Radikale Venstre og SF gik frem. Konservative fik den største fremgang af de tre og fik 5,4 pct. af stemmerne.

Kristendemokraterne fik 4,8 pct. af stemmerne lokalt, men partiet klarede ikke at komme over spærregrænsen eller få et kredsmandat.

Nye Borgerlige og Stram Kurs formåede også at få tag i Hedensted-vælgerne. Nye Borgerlige fik 2,4 pct. af stemmerne, mens Stram Kurs´ 574 stemmer rakte til 2,0 pct.

Både Alternativet og Enhedslisten måtte indkassere en tilbagegang i Hedensted-kredsen, mens Liberal Alliance tabte 1708 og opnåede 2,4 pct. af stemmerne.

Resultatet kan sikre de lokale kandidater Troels Lund Poulsen (V) og Daniel Toft Jakobsen (S) en fortsat plads i Folketinget. Daniel Toft Jakobsen er opstillet i Favrskov-kredsen, hvor Socialdemokratiet vandt kredsmandatet, mens fremtiden for DF's Hans Kristian Skibby fra Tørring, der stiller op i Horsens-kredsen, er mere usikker.

De personlige stemmer bliver først talt op i løbet af torsdagen.

Stemmeprocenten i Hedensted-kredsen blev på 86,01 pct. Ved sidste valg var den 88,34 pct.

Valglokalet i Byhallen i Hedensted havde dagen igennem besøg af rigtig mange vælgere. Foto Michael Svenningsen
Valglokalet i Byhallen i Hedensted havde dagen igennem besøg af rigtig mange vælgere. Foto Michael Svenningsen

Hedensted-kredsen skiftede fra gult til blåt: DF mere end halveret, V vandt kredsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce