Havbrug-sag medvirkende til kursskifte i S: Bakker ikke længere op om lovændring

Vi mener, vi står på et solidt grundlag, når vi siger, at vi ikke vil være med, og vi håber, at det gør indtryk på regeringen, siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S). Arkivfoto

Havbrug-sag medvirkende til kursskifte i S: Bakker ikke længere op om lovændring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagen om Hjarnø Havbrug er en del af forklaringen på, at Socialdemokratiet i Folketinget ikke længere bakker op om etablering af flere havbrug i Danmark.

Danmark: Sagen om overproduktion på Hjarnø Havbrug er en af flere årsager til, at Socialdemokratiets folketingsgruppe trækker sin støtte til en havbrug-fremmende lovændring, som partiet var med til at stemme igennem i juni 2017.

- Vi har stemt, som vi har stemt, men loven er ikke trådt i kraft endnu, så vi håber, at regeringen og DF vil tage vores melding ad notam og kraftigt genoverveje, om loven skal sættes i værk, siger miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S).

Lovændringen giver mulighed for nye havbrug og udvidelse af eksisterende havbrug, hvis der kompenseres for den øgede udledning af kvælstof og fosfor ved eksempelvis at opdrætte muslinger, der fjerner næringsstoffer fra vandmiljøet.

Vejledningen, der fastsætter de nærmere regler for kompensationsopdræt, er ikke udarbejdet endnu, og derfor har eksempelvis Hjarnø Havbrug fået nej fra Hedensted Kommune til at køre en øget produktion ved hjælp af kompenserende muslingeopdræt.

Punkt et er, at der har været en række sager, hvor havbrug har gjort sig uheldigt bemærkede. Det har primært været Hjarnø Havbrug, der har gjort sig skyldig i voldsom overproduktion. En undersøgelse har efterfølgende vist, at der er generelle udfordringer med tilladelser i branchen.
Christian Rabjerg Madsen, folketingsmedlem og miljøordfører (S)

Hjarnø Havbrug spiller ind

Netop Hjarnø Havbrug, der i flere år har udledt mere kvælstof end tilladt og har forsvaret overproduktionen ved at henvise til muslingeopdræt, nævner miljøordføreren, da han fremhæver to overordnede baggrunde for partiets kursskifte.

- Punkt et er, at der har været en række sager, hvor havbrug har gjort sig uheldigt bemærkede. Det har primært været Hjarnø Havbrug, der har gjort sig skyldig i voldsom overproduktion. En undersøgelse har efterfølgende vist, at der er generelle udfordringer med tilladelser i branchen, siger Christian Rabjerg Madsen.

Punkt to er, at kvælstofudledningen i det danske vandmiljø ikke er faldet som forventet.

- Det viser tallene i den seneste rapport fra Novana (nationalt overvågningsprogram for vandmiljø og natur, red.). Dermed er der ikke plads til, at havbrug-sektoren tilfører endnu mere, mener Christian Rabjerg Madsen.

Loven, som hjælper havbrugene, er vedtaget, men Socialdemokratiet mener, at den ikke skal føres ud i livet. Om hensynet til akvakulturbranchen, der har indstillet sig på lovændringen, siger ordføreren:

- Det er klart, at det ikke er en ønskelig situation, men vi lægger vægt på, at loven ikke er trådt i kraft. Dermed mener vi, at vi er nået til den rigtige konklusion.

Havbrug-sag medvirkende til kursskifte i S: Bakker ikke længere op om lovændring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce