Handicapråd undrer sig: Hvorfor er vi ikke blevet hørt?

Kristendemokraten Birgit Jakobsen (t.v.) er som formand i Handicaprådet langt fra enig med Venstre-manden Ole Vind (t.h.) i spørgsmålet, om udvalget for læring kunne flytte 12 specialbørn fra Løsning til Hedensted uden først at rådføre sig. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Handicapråd undrer sig: Hvorfor er vi ikke blevet hørt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det skete uden rådføring med Handicaprådet, da udvalget for læring sidste måned besluttede at sende 12 specialbørn med diagnoser til nye rammer. Parterne er uenige i, hvem der har lovgivningen på deres side.

Løsning: Det var først, da en frustreret forælder ringede til byrådsmedlem Birgit Jakobsen (KD), at hun i sit hverv som formand for Handicaprådet i Hedensted Kommune blev klar over, at 12 børn med særlige behov bliver flyttet fra Løsning til Hedensted.

For at skabe flere vuggestuepladser skal børnene, som er diagnosticeret med blandt andet autisme og adhd, samles fra minigruppen Troldeungerne ved Børnehuset Tippen til en større gruppe på Lunavej i Hedensted.

En rokade, Birgit Jakobsen har svært ved at forstå, kunne godkendes uden at rådføre sig med Handicaprådet.

- Det står i lovgivningen, at lige så snart der er initiativer, som vedrører folk med handicap, skal Handicaprådet høres. Vi er jo et rådgivende organ, nedsat af hensyn til en gruppe borgere, som måske ikke har kræfterne til at forsvare sig selv - og så kan det da godt undre mig, at udvalget for læring træffer sådan en beslutning uden at kontakte os, siger Birgit Jakobsen.

God skik

Udvalgsformand Ole Vind (V) er uenig i, at man i denne situation skulle have vendt rokaden med Handicaprådet. Han peger på, at der er tale om et pædagogisk tilbud, som ikke ligger under sociallovgivningen.

Desuagtet hvem der har loven på sin side, ændrer det dog ikke Birgit Jakobsens opfattelse af, at der er ageret forkert.

- Helt generelt er det god skik at rådføre sig med os, når man træffer beslutninger, der berører særligt sårbare børn med diagnoser. Så jeg skal have en snak med Ole Vind, og så vil vi i Handicaprådet bruge sagen som løftestang til, hvordan vi i højere grad sikrer, at kommunalbestyrelsen rådfører sig om initiativer for mennesker med handicap, siger hun.

Handicapråd undrer sig: Hvorfor er vi ikke blevet hørt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce