Hænger i bremsen: Så få kører elbil i Hedensted Kommune

Hedensted Kommune ligger forholdsmæssigt bag landsgennemsnittet, når det kommer til antallet af elbilister. Foto: Michael Svenningsen

Hænger i bremsen: Så få kører elbil i Hedensted Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted Kommuner ligger forholdsmæssigt bag landsgennemsnittet, når det kommer til antallet af elbilister i kommunen. Udvalgsformand vil sætte fokus på området.

Hedensted: Når det orange brændstofsymbol toner frem i en bil, der er ejet af en borger fra Hedensted Kommune, er det langt oftest, fordi bilen er tørstig efter olie snarere end strøm.

Og olietørsten er forholdsmæssigt større blandt bilerne i Hedensted Kommune, end den er blandt bilerne i Danmark generelt.

Det viser nyopgjorte tal fra Motorstyrelsen.

Ifølge dem er der blandt de 24.701 personbiler, der har en ejer, som bor i Hedensted Kommune, 57 biler, der kører på el. Det svarer til 0,23 procent.

På landsplan er der 2.612.733 biler. Blandt dem kører 10.678 på el. Det svarer til 0,41 procent.

Det kunne være rart, hvis vi som kommune havde haft bedre tal. Det er ikke noget, vi har drøftet politisk, men jeg kunne godt tænke mig at undersøge mulighederne for at gøre det bedre på det område.
Lene Tingleff
Lene Tingleff (V), formand for Hedensted Kommunes udvalg for teknik, vil sætte politisk fokus på, hvad Hedensted Kommune kan gøre for at fremme elbilismen i kommunen. Arkivfoto: Morten Pape
Lene Tingleff (V), formand for Hedensted Kommunes udvalg for teknik, vil sætte politisk fokus på, hvad Hedensted Kommune kan gøre for at fremme elbilismen i kommunen. Arkivfoto: Morten Pape

Vil blive taget op i udvalg

Tallene kalder på politisk fokus.

Det mener Lene Tingleff (V), formand for Hedensted Kommunes udvalg for teknik.

- Det kunne være rart, hvis vi som kommune havde haft bedre tal. Det er ikke noget, vi har drøftet politisk, men jeg kunne godt tænke mig at undersøge mulighederne for at gøre det bedre på det område, siger hun.

Et punkt, hvor man som kommune kunne skabe bedre forhold for elbilister, er ifølge Lene Tingleff at etablere flere ladestationer i det offentlige rum.

- Der er ikke nogen konkret snak i gang, men jeg vil tage det op med mine kolleger i teknisk udvalg og tage en snak om, hvad vi kan gøre ved det, siger Lene Tingleff.

Hænger i bremsen: Så få kører elbil i Hedensted Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce